TV: 'Tronfølgeren' med to mål og en plads på landsholdet

En af gutterne: Stortalentet Rasmus Beyer lægger vægt på at få lov at spille med drengene i Ekstra Bladet Skolefodbold

Første mål sat ind af Rasmus Beyer. Se det smil, han nyder at hygge med gutterne. Også selv om niveauet ikke er det samme som til hverdag. (Foto: Henrik Schou)
Første mål sat ind af Rasmus Beyer. Se det smil, han nyder at hygge med gutterne. Også selv om niveauet ikke er det samme som til hverdag. (Foto: Henrik Schou)

LYNGBY (Ekstra Bladet): Med masser af ros, sejre og agenter på sidelinjerne før den 15 fødselsdag kan det for mange nok være svært at holde snuden i sporet. Frem for at hæve næsen mod skyerne.

Der sker så meget rundt omkring de bedste af de bedste. Især efter man har indført reglerne om, at et vist antal spillere skal være 'hjemmedyrkede' eller være købt som meget unge for at tælle med i trupperne rundt omkring i Europa. Endnu flere 'scouts' og agenter ser de unge spille og kommer med gode forslag til spiller og forældre. Endnu mere pres på.

Se også: Galleri: Trongårdsskolen - Engelsborgskolen

Det første skridt
Men først når de er blevet 15 år, hvilket Rasmus Beyer lige er blevet.

- Jeg valgte at blive her i Lyngby, hvor jeg har været glad for at være de sidste år. Efter jeg skiftede fra min barndomsklub GVI. Det har været en stor udvikling, og jeg er glad for miljøet her. Så jeg skrev en kontrakt på et år og 10 måneder, forklarer den talentfulde knægt med de lyse lokker,

- Tre år var for lang tid at binde sig, synes jeg. Min drøm er jo at komme til udlandet. Ligesom Pierre Emilie Højbjerg og Jacob Bruun Larsen, der tog skridtet som unge og har fået succes.

Se også: TV: Dansk mega-talent på vej til Dortmund

Tryg ved at være hjemme
Netop Jacob Bruun Larsen er en af dem, som Beyer har fået gode råd fra:

- Jeg har talt med ham om, hvordan det er at komme til et andet land så ung. Hvordan det hele fungerer, og om det med at tage det store skridt at flytte væk hjemmefra. Jeg er nok meget til tryghed og kan da stadig godt lide at sidde i sofaen med mine forældre fredag aften og hygge, siger Beyer og fortsætter:

- Så det er også noget med mentalt at være klar til at tage sådan et skifte. Det må vi se på om et års tid. Så må jeg håbe, at der er kommet tilbud fra udlandet, som jeg sammen med min familie kan tage stilling til. Også om jeg er klar. Det skal jo ikke bare være det første og bedste sted, de skal have en klar plan med mig. Man skal jo ikke ud for at sidde på bænken.

Det er ikke til at høre, at Rasmus ikke er ældre. Han lyder allerede som en voksen, når han overvejer sine ord og vægter både for og i mod alle ting. Han er ydmyg, rolig og helt nede på jorden.

Beyer leverede sukkerbolde på samlebånd til sine medspillere. (Foto: Henrik Schou)
Beyer leverede sukkerbolde på samlebånd til sine medspillere. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Cihan på tronen

Prøvetrænet i Liverpool
At have støvlerne så solidt plantet på græsset efter at have været til prøvetræning i selveste Liverpool to gange er stort. Her ville mange andre nok få storhedsvanvid og bare sidde og vente på millionerne.

- Det var kæmpe stort at være derovre og se deres faciliteter. vi spillede mod Sunderland første gang, hvor jeg scorede i en 3-1 sejr. Anden gang spillede vi 0-0 mod Leicester.

- Men Liverpool er nok ikke lige der man som ung dansker kommer og slår igennem i første hug. Så jeg tog det mest for oplevelsens skyld og beholdt selvfølgelig bare begge ben på jorden undervejs.

Mange andre 'stjerner' ville have krævet rygnummer 10, anførerbindet og så videre. Sådan er Beyer slet ikke, det kunne han ikke drømme om. Det er en fornøjelse at se. Det kræver kun få minutters samtale med ham at vide, at han taler sandt. Ligesom når han er inde på banen som nummer otte. Balance, styrke, overblik og ydmyghed stråler ud af ham. I så ung en alder.

Så er der kasse - og en hidsig keeper bagude. 1-0 ved Beyer. (Foto: Henrik Schou)
Så er der kasse - og en hidsig keeper bagude. 1-0 ved Beyer. (Foto: Henrik Schou)
 

En af gutterne
På skoleholdet for Trongårdsskolen har han tydeligt valgt at tage en slapper. Den skal bare køres sikkert i mål. Holdet nåede endda at komme bagud, men så efter pausen skruede Beyer lige på knappen og fik det skab sat på plads.

- Den fik lige en tand mere i de afgørende situationer, vi skulle videre til næste runde, kommer det fra ham med et stort smil,

Han gik ud ved stillingen 6-2, for så var den vist på plads. Gæsterne fik lige et trøstemål ekstra til resultatet 6-3, men 'Tronfølgeren' fra Trongårdsskolen får en kamp mere i verdens største skoleturnering. Den skal bare lige klemmes ind før eller mellem den nye tjans på landsholdet. Hvor han måske kan få lov lov at følge i andre store spilleres fodspor. Evnerne mangler han i hvert fald ikke.

- Jeg havde taget en snak med min træner om at få lov til at spille med. Det er vigtigt for mig stadig at kunne være en del af fællesskabet. En af gutterne. De ved godt, at jeg selv kan styre, hvornår jeg ikke skal spille mere. Derfor gik jeg så også ud i dag, jeg skulle jo helst ikke blive skadet.

Rasmus Beyer spiller den fornemme plads som 10' er på både klubhold og skolehold. Plus til samlingerne med landsholdet. Messi er det store idol for Barcelona-fanen.

- Der er stadig et par plakater derhjemme af Messi, men de er ved at blive pillet ned. Jeg er vist ved at blive for gammel til den slags,  lyser det igen ud af ham med et stort grin.

Rasmus Beyer går uden tvivl en flot fremtid i møde. Ham kommer vi til at høre og se meget mere til. I første omgang ved de to landskampe i starten af oktober hjemme mod Ungarn.

SE BEYER FÅ OVERBRAGT NYHEDEN OM PLADSEN PÅ LANDSHOLDET HER!

Se også: TV: Se kæmpetalent få nyheden om debut på landsholdet

Hør de glade drenges frække vindersang her:

Han elsker bare at være inde på den bane. Se det smil. (Foto: Henrik Schou)
Han elsker bare at være inde på den bane. Se det smil. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: Galleri: Trongårdsskolen - Engelsborgskolen

1 af 2 Fuld fart frem, ingen kunne tage den bold fra ham. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Første mål sat ind af Rasmus Beyer. Se det smil, han nyder at hygge med gutterne. Også selv om niveauet ikke er det samme som til hverdag. (Foto: Henrik Schou)