TV: Vanvittigt comeback sikrede kredsfinale-billet

Nede i sækken: Tre mål efter pausen sikrede uafgjort til Kornmarkskolen, som snuppede sejren efter straffespark

Kornmarkskolen vandt efter et heftigt comeback og er klar til kredsfinalen. (Foto: Poul Gregersen)
Kornmarkskolen vandt efter et heftigt comeback og er klar til kredsfinalen. (Foto: Poul Gregersen)

Den sidste kredssemfinale i Sjælland Nord stod imellem Kornmarkskolen og Marie Kruses Skole.

—Vi satser på højt pres i starten og at komme ud over kanterne med henholdsvis Christoffer Brønd og Joakim Hovgaard.

— Samtidig vil vi spille meget kompakt i forsvaret, fordi det, i de to kampe, der er scoret mod os, er modstanderne, der har scoret først. Vi er meget opmærksomme, fortalte Marie Kruses træner Allan Kristensen inden kampen.

Hjemmeholdets træner Kenneth Nielsen fra Kornmarkskolen i Skævinge, havde inviteret spillerne på brunch i dagens anledning.

— Vi er aldrig nået så langt før, sagde han.

— Jeg syntes derfor, der skulle noget ekstraordinært til, nu vi er på hjemmebane.

— Rent taktisk lægger vi meget vægt på eget spil, egne kvalifikationer. Vi skal have hurtige kombinationer, fordi vi ikke har fysik til de lange løbeture. Vi skal over kanterne med Emil Sønnichsen og Nicklas Jørgensen, der skal komme med indlæg. Og så skal vores forsvar være meget kompakt, sluttede han.

Heldigvis blev kampen spillet på græs og ikke grus, som der var lagt op til. En af den stedlige klubs trænere havde med et par hjælpere slået græsset med en almindelig havegræsslåmaskine. Stort tak.

Se kampfakta her.

TV: Brønd i hopla

TV: Fra helvede til himmelen

Chokerende start
Det var en våd, tung bane. Da det samtidig regnede, var det noget af en udfordring for spillerne.

Marie Kruses hold skulle give bolden op. Et spark fremad ud mod højre, en enkelt station, bolden indover og Marie Kruses var foran 1 -0. Der var gået ni sekunder, da skuddet fra Victor Michelsen endte i målet.

Sikken en chokstart. Kornmark-holdet havde end ikke rørt bolden. Kornmarkskolen havde svært ved at komme ind i kampen, Marie Kruses havde momentum. I 10. minut måtte en af deres spillere, Joachim Reitzel, udgå med en gammel skade.

Ind kom Tobias Jensen. Tobias var klar til kamp. Igen fik Marie Kruses hold spillet bolden ud over kanterne. Også denne gang i højre side, hvor Joakim Hovgaard havde fået en dyb stikning på kanten, tog et par træk og sendte bolden ind foran mål, hvor indskiftede Tobias dukkede op og sendte bolden forbi målmanden. Tobias havde været inde i små 30 sekunder, da han blev målscorer. 2-0 til gæsterne.

I 13. minut var det igen Marie Kruse-holdet der fik scoret. Det blev 3-0 ved Victor Michelsen efter godt forarbejde af Tobias Jensen. 3-0 efter et kvarter.

Marie Kruses anfører Gustav Liljeborg kunne være godt tilfreds i starten af kampen. (Foto: Poul Gregersen)
Marie Kruses anfører Gustav Liljeborg kunne være godt tilfreds i starten af kampen. (Foto: Poul Gregersen)

Fik bedre fat
Kornmarkskolen kom mere og mere ind i kampen takket være deres dygtige kantspillere Nicklas Jørgensen og Emil Sønnichsen og midtbanedynamoen Oscar Greibe. Nicklas havde efter et kvarter et godt løb mod mål, men blev dygtigt tacklet i straffesparkfeltet. Marie Kruses anfører Gustav Liljeborg lavede godt markeringsarbejde overfor Nicklas.

Kampen var nu lige. Der blev spillet god fodbold fra begge sider. Der blev fightet. Det var en semifinale, begge hold ville vinde.

Det var Kornmarkskolens Nicklas Jørgensen, der havde den sidste chance i første halvleg med et godt skud på mål. Men pauseresultatet blev 3-0.

— Pas nu på, var træner Allan Kristensens sidste ord inden første halvleg.

— Kampen er ikke vundet endnu. Gå tættere deres gode hurtige folk.

Begge hold kom godt ud. Der blev spillet ud over kanterne og fremadrettet. Kornmarkspillerne var jo bagud og virkede meget opsatte på at ændre på dette.

Der blev gået til den. (Foto: Poul Gregersen)
Der blev gået til den. (Foto: Poul Gregersen)

Alt vendte på hovedet
Det skete. I niende minut kom en bold indover fra højre, gik på tværs af målet forbi fjerneste stang, hvor en langbenet Nicklas Jørgensen fik foden på langt oppe i luften. Bolden tilbage foran mål, hvor Oscar Dargis havde sidsteberøringen og sendte bolden i mål.

Det gav endnu mere blod på tanden til hjemmeholdet. Fire minutter efter kom igen et indlæg fra højre, denne gang fra Kristoffer Bay. Bolden kom til Nicolai Johansen, der scorede.

2-3. Der sporedes en nervøsitet, og kampen blev mere intens. Kornmarkskolen vejrede morgenluft, og Marie Kruses Skole havde deres at se til. Kornmarkskolen kom tættere og tættere på. Marie Kruses var blev reduceret til 10 mand grundet et gult kort.

Comebacket blev en realitet
Tiden gik. Kornmarkskolen pressede og pressede. Og så skete det. To minutter inde i overtiden på vores ur. Dommeren fløjtede og pegede på plettet. En spiller var nedlagt. Protester fra Marie Kruses Skole, der mente forseelsen var begået uden for feltet. Men straffesparket var en kendsgerning.

Nicklas Jørgensen scorede sikkert. Derefter var det tid til straffesparkskonkurrencen.

Se alle sparkene her:

Straffesparkskonkurrencen gav sejr til Kornmarkskolen, der nu er klar til kredsfinalen mod Borupgårdskolen på torsdag. Det er i øvrigt anden gang i træk, at Kornmarkskolen kommer tilbage fra 0-3. Imponerende præstation.

Hør fra kampens helt store helt Kornmarkskolens keeper Douglas Bjarnhof her: