Uskarpe værter buldrede videre

Videre: Kratbjergskolen vandt trods manglende skarphed

Hård nærkamp mellem Blovstrød Skole og Kratbjergskolen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Hård nærkamp mellem Blovstrød Skole og Kratbjergskolen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Da Blovstrød Skoles træner ønskede Kratbjergskolen tillykke med sejren, sagde han, at når nu Kratbjergskolen skulle ud at forsvare Allerøds farver – så måtte de godt træne noget mere i skudtræning. For selv om kampen endte 6-1 til Kratbjergskolen, havde holdet mange dårlige afslutninger.

Se kampfakta her.

Alternativ løsning
Kampen startede ellers med, at dommeren ikke dukkede op. De to holds lærere blev dog enige om at gennemføre kampen med en noget utraditionel dommerløsning.

Kratbjergskolens store stjerne, Alexander Lynar, måtte ikke spille kampen for sin klub, Lyngby BK. Derfor blev man enige om at lade Alexander dømme kampen, hvilket han gjorde udmærket.

Værterne, der tager ulovlige midler i brug. Foto: Stig Sinius Nielsen
Værterne, der tager ulovlige midler i brug. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Yde før man kan nyde

Startede fra pletten
Der var dog lidt spænding, og midtvejs i første halvleg måtte Alexander dømme straffe til sit eget hold, som William Bülow eksekverede. Dog efter at Blovstrød Skoles keeper, Lars Svanholm, havde haft hænderne på

Blovstrød Skoles forsvar med Frederik Løgager, Tobias Blom, Erik Olsen og Silas Kvistholm stod stærkt i defensiven i denne periode og havde rimelig styr på Kratbjergskolens stærke forward, Oliver Høeg – dog kun indtil det 25. minut. Her smuttede Oliver igennem og scorede til 2-0. Og i halvlegens sidste minut gav Kratbjergskolens anfører, Frederik Nielsen, Blovstrød Skole en mavepuster, da han øgede til pausestillingen 3-0.

Frispark til gæsterne fra Blovstrød Skole. Foto: Stig Sinius Nielsen
Frispark til gæsterne fra Blovstrød Skole. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Bankede til

Vaks ved havelågen
Straks i anden halvleg fik Kratbjergskolen tilkendt et nyt straffe. Her klarede Lars Svanholm i Blovstrød-målet i første omgang, men Kratbjergs Victor Christensen var først over riposten til 4-0.

Efterfølgende havde Blovstrød Skole en rigtig god periode og med Henk Gronen og Mads Mau sammen med tvillingerne Emil og Victor Larsen helt fremme fik de presset Kratbjergskolens forsvar.

Dog tog Magnus Holmstrup flere gode skud fra Blovstrød-drengene, men i det 13. minut kunne Victor Larsen alligevel reducere – tættere kom Blovstrød ikke. Mod slutningen lukkede Kratbjerg så ballet med to scoringer yderligere af af Oliver Høeg til slutresultatet 6-1 til Kratbjergskolen over Blovstrød Skole

Gæsterne i fuld fremdrift. Foto: Foto: Stig Sinius Nielsen
Gæsterne i fuld fremdrift. Foto: Foto: Stig Sinius Nielsen

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kratbjergskolen - Blovstrød Skole, 6-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Frederik Nielsen, Kratbjergskolen
Erik, Blovstrød Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Lars, Blovstrød Skole
 

1 af 6 Foto: Stig Sinius Nielsen
2 af 6 Foto: Stig Sinius Nielsen
3 af 6 Foto: Stig Sinius Nielsen
4 af 6 Foto: Stig Sinius Nielsen
5 af 6 Foto: Stig Sinius Nielsen
6 af 6 Hård nærkamp mellem Blovstrød Skole og Kratbjergskolen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere