Vandt fidusbamse og vasketøj

Scorede tre mål: Emil Jarberg gik forrest fra første fløjt

Der blev gået til stålet i opgøret. Foto: John Froman
Der blev gået til stålet i opgøret. Foto: John Froman

De foregående år har Ganløse Skole med lærer Jesper Nielsen i spidsen leveret mange flotte resultater. Både drenge- og pigeholdene har nået frem til de afgørende kredskampe. Efter dagens opgør mod Bækkegårdskolen er jeg sikker på, vi kan opleve det igen i år. Ganløse Skole er et offensivt og hurtigt hold med Emil Jarberg som spydspids. Et hold alle modstandere vil få problemer med.

Se kampfakta her.

Fuld fokus. Foto: John Froman
Fuld fokus. Foto: John Froman

Tog den forkerte bus
Heftigt tempo trods varmen
Kampen startede i højt tempo, selvom varmen havde taget sit indtog og lå på mere end 25 grader, leverede begge mandskaber præstationer på højt niveau.

Begge hold havde gode muligheder, men når Emil Jarberg havde bolden, så skete der noget. I det 21.minut bragte han Ganløse foran med 1-0. Herefter troede de mange fremmødte tilskuere nok, at denne kamp var afgjort.

Men Nikolaj Høyer ville det anderledes, og han bragte balance i regnskabet, og så var det hele lige igen. Men så tog Ganløse fat og på halvandet minut scorede holdet yderligere to mål, og så stod det pludselig 3-1 til hjemmeholdet.

Hvor er bolden mon? Foto: John Froman
Hvor er bolden mon? Foto: John Froman

Hattrick-helt: Viola ville vinde
Gjorde arbejdet færdigt
I anden halvleg stod der virkelig Ganløse på det meste. Bækkegårdskolen fra Ølstykke arbejdede hårdt i varmen, men holdet kunne ikke stille noget op over for en velfungerende Ganløse Skole. Da dommeren fløjtede opgøret af, stod det 7-1 til hjemmeholdet. Målscorer for Ganløse blev Nikolaj Jespersen, Frederik Karne og selvfølgelig Emil Jarberg samt et selvmål.

Det bliver spændende at følge disse drenge fra Ganløse. Kan de fortsætte og holde fokus, er der meget i vente. Men alt det er vi meget klogere på, når holdet spiller næste runde.

Emil Jarberg fik bamsen for Ganløse Skole. Der er tradition i Ganløse for, at den spiller der modtager fidusbamsen også har ansvaret for at vaske det brugte kamptøj - en ganske sjov historie.