Vandt nye trøjer

På med numrene: Træner var ude med en stor gulerod inden kampstart

Der var feststemning efter kampen. Foto: Allan Gade
Der var feststemning efter kampen. Foto: Allan Gade

Langebjergskolen tog i dag mod Kokkedal Skole. Langebjerg havde haft problemer med at stille hold i følge Daniel Frederiksen:

- Vi er kun 11 mand i dag. Først og fremmest fordi 8. klasserne er på lejrskole i øjeblikket, men vi andre vil jo gerne være med, så 11 mand er hvad der lige skal til og så må vi håbe, at der ikke er nogen, der går i stykker.

Daniel var én af de 11, der var klar til kamp. Foto: Allan Gade
Daniel var én af de 11, der var klar til kamp. Foto: Allan Gade

Se kampfakta her.

TV: Gik i stå efter pausen

Flot service
En halv time før kickoff fandt en af Kokkedal-drengene ud af, at han ikke havde fået sine fodboldstøvler med i tasken, så holdlederen og den glemsomme kunne lige nå at køre fra Humlebæk til Kokkedal og retur før kampen. Flot service de tilbyder på Kokkedal Skole.

Klar til kamp og desværre var der ingen af skolerne, der havde rygnumre på deres trøjer. Det gør det meget svært at skelne de enkelte spillere fra hinanden.

Kokkedals flinke holdleder udtalte dog til spillerne:

- Hvis I vinder denne kamp, så lover jeg at skaffe midler til et nyt sæt spilledragter med rygnumre på.

Der var forfriskninger klar på sidelinjen. Foto: Allan Gade
Der var forfriskninger klar på sidelinjen. Foto: Allan Gade

En anden Kokkedal official var tysklærer Tina Skriver, og hun fortalte:

- Det er drengene selv, der har organiseret alt om holdet og primært Ahmad Abbas, der har trænet drengene og fået dem tilmeldt til turneringen. Så vi andre er bare med for at hjælpe dem lidt i dag.

- De vil gerne det hele selv og så skal de have lov til det og det er dem, der skal vise, at de har lyst til det. Vi forventer, at de vinder i dag.

Bang! Måltyv hentet i syvende

Spillende træner gik forrest
På banen var det også spillende træner Ahmed Abbas, der viste vejen, for efter fem minutters spil bragte han sit hold foran med 1-0. Midt i halvlegen øgede Younes Fayzi til 2-0 og efter indtrykket af spilfordeling og chancer, så må det nok siges, at nu var den ged barberet.

Trøjerne var så godt som hjemme i skabet på Kokkedalskolen. Det kunne ikke gå galt.

Selvom Langebjergskolen i pausen foretog nogle omrokeringer, så var løbet kørt. Kokkedal spadserede sig stille og roligt til en 7-0 sejr, og William Jensen blev kåret til holdets bedste mand i dag.

Kokkedal videre og nye trøjer i støbeskeen. I øjeblikket spiller de i knaldrødt, men det lød som om stemningen var til:

- Vi vil have lyserødt.

Det er hermed givet videre til skolen, og det bliver spændende at se de flotte fyre i deres nye dress til næste kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.