Viste stor skarphed

Dominans: Styrede hele kampen

Hjemmeholdet var klart de stærkeste i opgøret. Foto: Allan Gade
Hjemmeholdet var klart de stærkeste i opgøret. Foto: Allan Gade

Kampen om Virum stod mellem Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen. Pigerne fra Virum havde vundet deres første kamp over Bagsværd med hele 10-0. Gæsterne havde med en kneben sejr vundet med 4-3 over Nærum Skole.

Se kampfakta her.

Se også: Satte turboen til

Værterne skarpest
Thea Reece fra Fuglsanggårdsskolen startede som lyn og torden og havde et ret nærgående forsøg mod hjemmeholdets mål.

Hjemmeholdet kaperede dog ret hurtigt overraskelsesangrebet og begyndte systematisk at bygge spillet op ved at bruge alle kæderne, og stille og roligt blev angrebene sat ind mod gæsterne.

Det tog ca. fem minutter, og så var Freja Meibom på tavlen, og umiddelbart herefter slog Nina Fink-Nielsen til, og der stod pludselig 2-0 til hjemmeholdet. Var hjemmeholdet mon på vej mod en storsejr igen?

Fuglsanggårdsskolen havde det svært i den næste periode, men der var dog også tegn på, at der var spillere på holdet, der var ved at sætte sig i karakter. Noa Hammertoft forsøgte i hvert fald at bygge en organisation op for sit hold, men hjemmeholdets midtbanedynamo Cecilie Knudsgaard gjorde det til 3-0 i en ret lige periode for begge hold.

Se også: Massakre i målorgie

Viste effektivitet
I halvlegens slutminutter kiksede det dog for gæsterne, og Ida Tobiasen og Nina Fink-Nielsen slog til igen. Dermed var stillingen ved pausen 5-0 til Virum.

Fuglsanggård ændrede på organisationen og prøvede at bringe Noa Hammertoft frem i angrebet og Thea Reece i forsvaret. Det hjalp, men Virum Skoles piger har bare et bedre hold, og specielt Cecilia Knudsgaard boltrede sig som en fisk i vandet.

-Vi kommer langt i år. Vi har en målscore på 17-0 indtil videre. Specielt vores angribere er gode også, fordi vi spiller bolden ud på kanterne, og med mange dybdeløb splitter vi deres forsvar. Dybdeløb er bare så vigtige. Vi har et rigtig godt hold, og jeg kunne nævne navnene på mange af spillere på vores hold, der har høj klasse, fortalte Cecilia Knudsgaard efter kampen.

Det hele endte med en sikker sejr på 8-0 til Virum Skole. Det skal blive spændende at følge holdets videre færd i Ekstra Bladet Skolefodbold.