Dysten mellem Engholmskolen og Skovvangskolen blev en flot kamp, hvor udeholdet Engholmskolen efter blot otte minutter havde afgjort kampen.
Tre hurtige mål
Med to hurtige scoringer af en forrygende Viktor Hauge og et af en af kampens bedste spillere, Hans With, stod der 3-0 på måltavlen indenfor de første 10 minutter. Så var Skovvang i vildrede.
Men de var også oppe mod et stærkt og homogent hold fra Engholmskolen, som fortsatte deres gode stime. Første kamp vandt de med hele 12-0. Så stor blev sejren over Skovvang ikke. De måtte 'nøjes' med en sejr på 8-0.
Gode defensivt
Sejren kunne endda være blevet endnu større, hvis ikke Skovvang-forsvaret havde kæmpet så heroisk, som de gjorde. De leverede en imponerende indsats gennem hele opgøret.
Engholmskolens store profil er Hans With. Og han er et ganske stort talent. Han har spillet sine ungdomsår i Allerød, men også været en tur i Nordsjælland, men i denne sæson er han vendt tilbage til sin barndomsklub.
Klar på kamp
Kampen blev fra start styret af et oplagt Engholm-hold mens Skovvang-spillerne kæmpede med alt, hvad de havde. Nogen gange møder man bare overmagten, og det var tilfældet for Skovvang. De spillede en fin kamp, men Engholm var bare for stærke.
Engholmskolen vandt med 8-0 og er klar til næste runde og har nu en samlet målscore på flotte 20-0.