ZOOM: Kratbjergskolen - Frederiksborg Byskole

Piger: Hjemmeholdet kommer på en svær opgave i denne kamp

Pigerne fra Kratbjergskolen tager imod Frederiksborg Byskole i kredsfinalen. Foto: Niels Torp
Pigerne fra Kratbjergskolen tager imod Frederiksborg Byskole i kredsfinalen. Foto: Niels Torp

Mandag 27. november kl. 11 er det tid til pigernes kredsfinale i Sjælland Nord. Kratbjergskolen tager imod Frederiksborg Byskole i kampen om en plads i forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Kratbjergskolen: Et væld af tætte kampe
Pigerne fra Kratbjergskolen startede med en storsejr, men har i de seneste fire kampe været ude i tætte opgør. De har vist stor styrke ved at vinde hele to straffesparkskonkurrencer.  

Kratbjergskolens vej til kredsfinalen

5. september: Kratbjergskolen - Birkerød Privatskole, 12-0

9. oktober: Toftevangskolen - Kratbjergskolen, 1-2

2. november: Kratbjergskolen - Skovvangskolen, 0-0 (Efter straffe: 4-3)

9. november: Ny Fredensborg Skole/Vilhelmsro - Kratbjergskolen, 0-0 (Efter straffe: 4-5)

23. november: Vallerødskolen - Kratbjergskolen, 0-1

Holdets samlede målscore: 15-1

Skal stå sin prøve
Holdet har imponeret i denne sæson. De har nærmest udelukkende spillet meget tætte kampe, og de har formået at snuppe sejren hver eneste gang. Det vidner om stor moral. Det er vigtigt, at de tager den samme vilje og gejst med ind til dette opgør. Selv hvis de kommer bagud, skal de blive ved med at tro på det.

Forsvaret har stået stærkt. De har kun lukket et enkelt mål ind i deres fem kampe i sæsonen. Det er en meget stærk præstation. Katrine Andersen er en vigtig brik i den bagerste kæde. Hun går virkelig forrest. I målet har Sofie Andersen haft fuldstændig afgørende betydning. Hun har virkelig reddet holdet, når det brændte på.

I kredsfinalen vil de dog stå overfor deres hidtil største udfordring. Den helt store stjerne på udeholdet er nemlig U16-landsholdsspiller Sofie Bredgaard. Hun har indtil videre scoret 26 mål i denne sæson og er giftig for ethvert forsvar. Hvis værterne ikke formår at bremse hende, kommer hun til at afgøre kampen på egen hånd.

Pigerne var lykkelige, da de havde kvalificeret sig til kredsfinalen. Foto: Niels Torp
Pigerne var lykkelige, da de havde kvalificeret sig til kredsfinalen. Foto: Niels Torp

Se også: Ene mål afgjorde det hele

Mål er nødvendige
Pigerne har leveret fin fodbold i denne sæson. Når det kører for dem, spiller de virkelig hurtigt og får modstanderen til at løbe meget.

De har været gode til at lytte til trænerens ord. De har ofte fået besked på at spille over kanterne, og det er de gode til. Det er et våben, som de helt sikkert skal holde fast i op til denne kamp.

Pigerne har dog haft meget svært at score. De mangler ofte lige den sidste aflevering, før det bliver farligt. De har faktisk kun scoret et mål i de seneste tre kampe.

I kredsfinalen står de overfor et forsvar, der har lukket fire mål ind i de seneste to kampe. Dem er de nødt til at presse. De er simpelthen nødt til at satse mere, hvis de skal videre fra denne kamp. For det er en nærmest umulig opgave at holde udeholdet fra at score. Derfor vil mindst et mål fra hjemmeholdet være nødvendigt, hvis de vil videre til kvartfinalen.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Frederiksborg Byskole: Uhyggelig målscore
Pigerne fra Frederiksborg Byskole har ikke set sig tilbage. De har vundet store sejre igennem hele sæsonen. Det var kun i deres seneste kamp, at de var under pres. 

Frederiksborg Byskoles vej til kredsfinalen

5. september: Nordstjerneskolen - Frederiksborg Byskole, 0-26

26. september: Hanebjerg Skole - Frederiksborg Byskole, 0-6

26. oktober: Frederiksværk Skole Enghave - Frederiksborg Byskole, 0-17

15. november: Frederiksborg Byskole - Skolen ved Rønnebær Alle, 8-3

23. november: Frederiksborg Byskole - Stenløse Privatskole, 3-1

Holdets samlede målscore: 60-4

For tredje år i træk
Holdet har gang i en helt vild stime. De er i kredsfinalen for tredje sæson i træk. For to sæsoner siden vandt de hele turneringen, i sidste sæson røg de ud efter en tæt kamp til de senere finalister fra Hedegårdsskolen, og nu står de der igen.

Der er ingen tvivl om, at dette er et meget stærkt mandskab. De har mange dygtige spillere på de fleste pladser.

De har dog haft problemer med at finde en reel målmand i denne sæson. Flere spillere har været inde omkring målmandsposten. Der kan være chancer for udeholdet ved at tage skud udefra. Holdet har da også lukket fire mål ind i de seneste to kampe, så der er bestemt muligheder for hjemmeholdet for at nette.

Mathilde Winther har styret forsvaret med hård hånd. Hun har dog døjet med en skade og stod derfor på mål i en halvleg i holdets seneste kamp. Hun har stor betydning for den bagerste kæde.

Sofie Bredgaard er holdets helt store stjerne. Foto: Henrik Schou
Sofie Bredgaard er holdets helt store stjerne. Foto: Henrik Schou

Se også: Favoritterne kunne ikke bekæmpes

Landsholdsspiller i hopla
Det kan indimellem være lidt svært at vide, hvilke spillere der spiller hvor. De skifter ofte lidt rundt på pladserne på holdet.

Der er dog ingen tvivl om, hvem holdets store profil er. Sofie Bredgaard er en helt suveræn spiller. Hun har både spillet kampe for U16- og U17-landsholdet. Hun har en fantastisk teknik og en god speed. Hun kan afgøre kredsfinalen helt på egen hånd. Hun har scoret intet mindre end 26 mål i denne sæson.

Andre hold har forsøgt sig med en mandsopdækning af Sofie. Det bliver hjemmeholdet også nødt til at gøre, hvis de skal have en chance. Der er dog ingen garanti for, at det virker, da Bredgaard kan ryste de fleste spillere af sig. 

Hvis landsholdsspilleren bliver mandsopdækket, er det vigtigt, at holdet husker at sprede spillet ud. Det blev meget rodet i deres seneste kamp. De er nødt til at komme mere over kanterne. Ellers kan hjemmeholdet bare pakke sig på midten. 

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på foråret

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen