Anfører: 'Jeg har altid været stjernen'

Scorer hver gang: Nicoline Schrøder har guld i støvlerne

Nicoline Schrøder i en af mange dueller med den stærkt spillende keeper. Foto: Henrik Schou
Nicoline Schrøder i en af mange dueller med den stærkt spillende keeper. Foto: Henrik Schou

GREVE (Ekstra Bladet):  Der var Nicoline Schrøder, og så var der alle de andre, da Hedelyskolen hjemme mødte Lille Næstved Skole i kredsfinalen for Sjælland Syd i Ekstra Bladet Skolefodbold. Gæsternes anfører viste fornemme takter og var i særklasse bedste spiller.

Det er ikke altid kun godt at have så store forskelle på et hold. Alt, alt for ofte måtte den 14-årige profil gå selv, fordi hun manglede andre muligheder. Forventningerne fra både andre og hende selv er også store.

- Jeg har altid været stjerne på holdet. Den, der skulle lave målene og arbejdet, forklarer hun og fortsætter:

- Så presset har altid været på mig.

Banens to bedste var sat lige over for hinanden på holdkortet. Foto: Henrik Schou
Banens to bedste var sat lige over for hinanden på holdkortet. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Hedelyskolen - Lille Næstved Skole

Tidlige julegaver
Dejligt ærlige ord fra Nicoline, som spiller på skoleholdet på tredje år. Sidste sæson vandt holdet også kredsfinalen med en smal 1-0-sejr. Selvfølgelig sat ind af Nicoline. Hun fik også sat et mål ind i 2-3-nederlaget i den efterfølgende kvartfinale.

Stimen fortsatte i år, da Nicoline stod for kampens eneste scoring i 1-0-sejren mod Hedelyskolen. Topscoreren er nu noteret for 13 af holdets 34 mål før forårets kvartfinaler og er kommet på måltavlen i alle kampe.

Glæde efter kampens eneste scoring. Foto: Henrik Schou
Glæde efter kampens eneste scoring. Foto: Henrik Schou

- Vi spillede ok, men flot var det godt nok ikke, lyder den ærlige kommentar om det hold, som ellers havde hele syv gengangere fra sidste års kredsfinale.

Endnu en gang korrekt, der var meget lidt poleret spil fra nogen af de to hold. Gæsterne spiller med en ekstremt vovet opstilling bagude, hvor bagerste mand ligger alene op mod 15 meter fra de øvrige forsvarere og lidt foran keeperen, hvilket fjerner enhver offside. Den kæmpe julegave magtede hjemmeholdet bare ikke at udnytte, det havde ellers været rasende simpelt.

At der ikke er scoret mod Lille Næstved, skyldes nok modstanden hidtil. Den bliver anderledes fra nu af mod de øvrige kredsvindere.

Kaptajnen i et af de utallige løb efter bolden. Foto: Henrik Schou
Kaptajnen i et af de utallige løb efter bolden. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Enlig basse sikrede kvartfinale

Op i krydset
Lille Næstved var nu ikke selv meget bedre til at bruge svaghederne hos modstanderen. der mangler i den grad en leder, som inde på banen dirigerer og rykker rundt på de andre under kampen.

- Vi bliver for nervøse derinde og får det ikke til at køre. Der kommer alt for store afstande mellem kæderne. Især på midtbanen var der meget plads, det er et problem.

Nicoline har forstanden til at lave analysen, desværre gør hun ikke nok under selve kampen. Her burde hun som anfører og bedste spiller hjælpe de andre, som ikke alle har samme niveau som hende selv, så de enorme områder uden Lille Næstved-spillere kan undgås.

Men hun har rigeligt at gøre med sit eget spil. Især med at røre bolden.

- Og så kan jeg også godt lide at tage ansvaret på mig, hvis det lykkes, siger hun og smiler stort.

- Jeg elsker da at drible bolden og sætte den oppe i krydset, det er da det fedeste.

Den tydeligt lettede profil retter lidt på sin guldmedalje nummer to i rækken, der hænger om halsen. Det er stort for andet år i træk at være to kampe fra finalen i verdens største skoleturnering.

Også i hovedspillet er Nicoline foran. Foto: Henrik Schou
Også i hovedspillet er Nicoline foran. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Kant: Vi spillede ikke så godt

En hidsigprop
Temperament har den unge dame i høj grad også. Armene kommer ofte ud til siderne, mens de bedende øjne til dommeren håber på et frispark.

- Da jeg var lille, var jeg en rigtig hidsigprop. Men jeg har virkelig arbejdet med det og bruger det nu i fodbolden, forklarer Nicoline.

Der er heller ingen svinestreger eller dumme kommentarer.

- Jeg bliver bare frustreret, når det ikke lykkes. Jeg er jo vant til at spille på et lidt højere niveau, hvor alle kender pladserne og taktikken.

Fysikken bruges flittigt til at nå forbi enhver opdækning. Foto: Henrik Schou
Fysikken bruges flittigt til at nå forbi enhver opdækning. Foto: Henrik Schou

Sådan er det ofte på holdene i Ekstra Bladet Skolefodbold, når de bedste spillere kommer på hold med dem, der ikke helt har samme niveau. Til gengæld spiller de for deres skole og ved, at hver kamp kan blive den sidste nogensinde.

- Det har altid været sådan, at det var mig, det hele lå på, når vi var pressede. Jeg skal være den afgørende, slutter Nicoline, der har vægt bag sine ord efter at have scoret i sidste sæsons kvartfinale samt alene afgjort de to sidste kredsfinaler med sejre på 1-0. Kaptajnen er stjernen!

Sådan siger Nicoline om sejren:

Se også: Få styr på foråret

Rundesang og mere sang efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Rundesang og mere sang efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Her får Lille Næstved Skole guld om halsen

1 af 6 De to bedste spillere på banen havde vilde dueller. Foto: Henrik Schou
2 af 6 Lige her får Nicoline bolden forbi og scorer til 1-0. Foto: Henrik Schou
3 af 6 Frispark? Foto: Henrik Schou
4 af 6 Så godt reddet var det, da Hedelys målmand reddede hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou
5 af 6 Skøn jubel efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
6 af 6 Nicoline Schrøder i en af mange dueller med den stærkt spillende keeper. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen