Granit-piger spiller i Parken

Semfinale: Nexø Skole er som det første bornholmerhold nogensinde klar til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold

Bornholms darlings i glædesrus. (Foto: Henrik Schou)
Bornholms darlings i glædesrus. (Foto: Henrik Schou)

RINGSTED (ekstrabladet.dk): Selv om Ekstra Bladet Skolefodbold fylder 50 år i denne sæson, så bliver der stadig skrevet historie.

Historisk bedrift
Torsdag eftermiddag skrev en flok piger fra Bornholm et nyt kapitel i den stolte turnerings historiebog. Det gjorde de lige netop i det øjeblik Thea Nielsen fra Nexø Skole skød bolden ind bag Julie Wedelheim, der passede målet fra Dagmarskolen.

For lige netop det skud slukkede den store drøm hos Ringsted-pigerne. De nåede ikke Parken. Til gengæld blev der jublet på bornholmsk. For tredje kamp i træk vandt Nexø Skole på straffespark.

LÆS OGSÅ: Bornholm er i finalen

- Jeg er bare meget glad. Jeg vil aldrig glemme det år her i niende klasse. Det er helt sindssygt, sagde matchvinder Thea Nielsen til Ekstra Bladet da jublen havde lagt sig og alle telefonkæder på Bornholm var sat i gang.

Hun har også søster Line med på holdet. Hun scorede til 2-0 i straffesparkskonkurrencen.

- Jeg kan slet ikke beskrive det her. Det er helt vildt. Jeg tror ikke, at det er gået op for mg endnu, sagde hun.

Pigerne fra Nexø Skole møder Kolind Centralskole i finalen på torsdag kl. 13.10 i Parken.

Bliv fan på Facebook

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere