Flotte langskudsmål i Ålsgårde

Knald på: Tilskuerne fik masser for pengene i kvartfinalen mellem Ellemark og Hellebæk

Christoffer Tølle har netop scoret sit drømmemål for hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)
Christoffer Tølle har netop scoret sit drømmemål for hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)

Forud for kampen var drengene fra Ellemarkskolen blevet spået til at have 80% chance for at gå videre. Det kunne man ikke se i deres kamp på udebane mod Hellebækskolen.

LÆS OGSÅ: Helle for Elle

Det blev nemlig et stort drama, der måtte afgøres på straffe. 2-2 endte den ordinære tid. Det blev langt fra en walk-over for Køge-drengene. Sadik Krdzic og co. fik kamp til stregen!

Ekstra opsatte
Det stod klart fra første fløjt, at Hellebæk-drengene ville ud og bevise, at de havde mere end 20% chance for at gå videre. De var opsat, alle 11. De satte sig på spillet i starten og havde et godt forsøg efter kun to minutter. Farlige Magnus Djurhuus testede Ellemark-keeperen.

Som kampen skred frem så tilskuerne også, hvorfor Ellemarkskolen var givet så gode chancer for at ryge i semifinalen. Holdets store profil, Sadik Krdzic, havde nogle farlige ryk over midten. Ellemarkskolen ville også lege med.

LÆS OGSÅ: Den store helt hedder Ishak

Det var dog Hellebæk-drengene, der kom foran. Efter et kvarter bankede Victor Kipp et frispark på stolpen. Riposten røg ud til Magnus Djuurhus, og i sådan en situation brænder han ikke. 1-0 til hjemmeholdet.

Nydelig forestilling
Resten af halvlegen gik med skiftevise chancer til begge hold. En yderst lige kamp. Det bølgede frem og tilbage. Den kunne gå begge veje.

I pausen var kampens eneste målscorer tilfreds:

- Det er virkelig fortjent, at vi er foran! Det er en lige kamp, men vi gør det godt. Jeg synes i det hele taget, at det er rart at være underdogs. De troede bare, at de var favoritter.

Det var tydeligt, at Hellebæk ville gøre Ekstra Bladets forudsigelser til skamme. Og det gjorde de godt.

Se de mange billeder fra kampen

- Det er en smadderlige kamp, men jeg kan mærke, at vi er ved at få overtaget. Så nu skal de have smæk, lød det omvendt fra Ellemarks Mathias Larsen i pausen. De var ikke tilfredse med at være nede med én.

Efter pausen var det dog igen Hellebæk, der kom bedst ud. De havde igen overtaget. De fik kæmpechancer til både Magnus Djurhuus og Jonas Rohde, men uden at komme yderligere foran. Og så skete der lige pludselig noget i den anden ende!

Midt i 2. halvleg sendte Ellemarks Ishak Berk et pludselig skud afsted mod Hellebæk-målet. Et lumsk spark! Den smuttede lige under keeperen. 1-1! Endnu mere spænding.

Trak fra igen
Det ville hjemmeholdet dog ikke stå tilbage for. Derfor tog Christoffer Tølle lidt efter sagen i egen hånd. Med et helt genialt langskudsmål sendte han Hellebæk i front igen! En helt enestående kasse! 2-1.

Den føring holdt i omkring fire minutter. Så var Ishak Berk på spil igen. Og igen med et flot langskudmål. Udligning for anden gang - 2-2. Der var et par småchancer sidst i kampen, men ingen mål. Så måtte kampen afgøres på den utaknemmelige måde - straffespark.

LÆS OGSÅ: Mestre i at tabe på straffespark

Og det gik stærkt. Efter tre straffespark til hvert hold, var det slut for Hellebækdrengene. Ellemark scorede på alle deres og Hellebæk brændte samtlige. Så det blev Ellemark, der smuttede videre til semifinalen. Efter noget af en kamp

- Jeg troede, det var det afgørende mål, da jeg fik scoret til 2-1. Jeg er blevet flyttet fra det bagerste forsvar længere frem på banen, og det ser ud til, jeg kan få succes med langskud. Ærgeligt, de fik scoret til sidst, sagde Hellebæks Christoffer Tølle efter kampen.

Ham og resten af holdet havde leveret en fantastisk præstation. De manglede bare lige marginalerne til sidst.

Bliv fan på Facebook

1 af 7 Bunke efter sejren på straffe! (Foto: Henrik Schou)
2 af 7 Ellemark nappede tre af tre fra pletten. (Foto: Henrik Schou)
3 af 7 Ishak Berk (i grøn) fik også sendt et flot hug afsted. (Foto: Henrik Schou)
4 af 7 Magnus Djurhuus spillede en god kamp for Hellebæk. Anføreren gik forrest. (Foto: Henrik Schou)
5 af 7 Ishak Berk var en af de bedste i kampen. (Foto: Henrik Schou)
6 af 7 Så skal Ellemark-keeperen stormes! (Foto: Henrik Schou)
7 af 7 Christoffer Tølle har netop scoret sit drømmemål for hjemmeholdet. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere