Damager-drama

Kampen mellem Damager og Arena måtte afgøres på straffe efter intens fight

Vinderholdet fra Damagerskolen er videre til anden runde efter sejr over Arenaskolen. (Foto: Ekstra Bladet)
Vinderholdet fra Damagerskolen er videre til anden runde efter sejr over Arenaskolen. (Foto: Ekstra Bladet)

Damagerskolens drenge startede som lyn og torden. Men allerede efter 1 minut og 28 sekunder lå bolden i Arenaskolens mål sat ind af Mathias Tagø Pedersen, og der var vild jubel blandt de mange tilskuere.

Damagerskolen fortsatte med at producere målchancer på samlebånd, men det var samlebåndsarbejde af ringe kvalitet, så målene udeblev. Arenaskolen kæmpede det bedste de havde lært, og i det 20. minut udlignede de ved Mustafa Abdi-hafiz. Efter spil og chancer var det ikke helt retfærdigt, men sådan er fodbold.

Se fakta fra kampen HER

Mange målchancer
Igen i 2. halvleg lagde Damagerskolen hårdt ud og producerede mange målchancer, men det var først i det 14. minut af 2. halvleg, det igen lykkedes Mathias Tagø Pedersen at score. 10 minutter senere lykkedes det igen Arenaskolen at udligne ved Firat Cift. Begge hold havde flere store chancer, men stillingen holdt kampen ud og den skulle nu afgøres på straffespark.

LÆS OGSÅ: Gilde i Greve

Brændte spark
De første tre spark til hvert hold resulterede i, at målmændene for henholdsvis Damagerskolen reddede tre, og Arenaskolen reddede to skud.

De næste to spark gav mål til Damagerskolen, og da Arenaskolen samtidig brændte deres fjerde spark var kampen afgjort til 5 - 3 til Damagerskolen.

Bliv fan på Facebook