Nysted fik en enkelt sejr

Både skolens drenge og piger mødte Sakskøbing, men det var kun pigerne, der fik sejr

Nysteds piger kan prale af at være nået længere end deres skoles drengehold. (Foto: Flemming Thomsen)
Nysteds piger kan prale af at være nået længere end deres skoles drengehold. (Foto: Flemming Thomsen)

I en særdeles underholdende og til tider velspillet kamp, vandt Nysted Skoles piger med 1 - 0 over et Saxkøbings skolehold, som teknisk og taktisk var en smule bedre end Nystedholdet.

Drengeholdet derimod må nu lade det være op til pigerne at redde skolens ære. Og humøret hos pigerne var særdeles højt efter sejren:

- Det er fedt og sjovt at være med i Ekstra Bladetskolefodbold, fortalte Julie D. Jørgensen, der er målmand på Nysted-holdet.

Et blændende spil fra Julie betød, at stillingen stadig var 0 - 0 efter 9 - 10 minutter.

LÆS OGSÅ: Glemte boldene

Pressede modstanderne
Men som det ofte er set, at det ene hold presser og presser uden resultat, får det andet hold et mål. Nystedspillerne fik efter 10 minutter bolden op til Mette Rasmussen, som lidt uden for feltet sparkede på mål.

Skuddet ramte en Saxkøbingspiller på knæet og ændrede retning og snød den prisgivne målmand.
I 2. halvleg kæmpede forsvaret forbilledligt og reddede 1 - 0 sejren i hus.

Følg også med på Facebook

Drengene blev klippet over
I drengekampen mellem de to samme skoler lagde Saxkøbing stærkt ud, og efter bare 2 minutter og 17 sek lå bolden i Nysted-målet uden chance for målmand Christian Emil Helver.

Efter et kvarter fik Nysted alligevel udlignet til 1 - 1, hvilket var stillingen ved halvleg.

Efter 12 minutter i 2.halvleg kom Saxkøbing igen foran med 2 - 1 efter et godt gennemspillet angreb, og presset mod Nysted-målet fortsatte.

Endnu en udligning
Men Nysted-målmanden klarede alle forsøg godt hjulpet af et heroisk kæmpende forsvar. Efter 17 minutter fik Nysted udlignet til 2 - 2 efter lidt klumpspil foran Saxkøbingmålet.

Alle på stadion forventede derefter en straffesparkskonkurrence, men det blev ikke tilfældet.

Kort før tid fik Saxkøbing tilkendt et straffespark, som de scorede sikkert på.
3 - 2 til Saxkøbing Skole, men stor ros til Nysteddrengene for en strålende indsats.