Kunne være gået helt galt (nu med video)

Slagsmål undgået på målstregen: Torstorps drenge misforstod opgaven

De helt fortjente vindere fra Strøbyskolen i jubel efter scoring. (Foto: Jakob Jørgensen)
De helt fortjente vindere fra Strøbyskolen i jubel efter scoring. (Foto: Jakob Jørgensen)

Torstorp Skole var kommet for at slås. Desværre ikke kun på banen for en plads i semifinalen, det var ved at gå helt galt til sidst. Drengene havde spillet en alt for hård kamp, hvor Torstorp var heldige kun at få tre gule og et rødt kort. Den ene svinestreg efterfulgte den anden, og de verbale overfald fortsatte med trusler om øretæver. Efter sidste fløjt reddede dygtige lærere fra Strøbyskolen det hele fra at ende i kæmpeslagsmål, da udeholdets drenge ville overfalde de fortjente vindere.

Se video fra kampen her.

LÆS OGSÅ: Ond stemning

Langt lys på
På banen overstrålede Mathias Lang Andersen de fleste med sine hurtige driblinger og sublime blik for kammeraterne i dybden. Den 15-årige er i bruttotruppen på landsholdet, og to engelske klubber har haft snøren ude allerede.

– Blackburn og Everton har kontaktet min far, men de må jo tale med Brøndby, fortæller Mathias, som i sidste uge blev 15 år og har skrevet sin første kontrakt.

Mathias var efter kampen glad for, at han og holdet havde holdt hovederne kolde:

– Vi blev ikke frustrerede over at blive svinet til og savet ned, i stedet udnyttede vi at være i overtal, da de havde to mand ude.

Strøbyskolens piger har tidligere fire år i træk spillet semifinale, nu er det drengenes tur.

Bliv ven på Facebook

1 af 3 Mathias Andersen (sort) i kamp om bolden. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 3 Dygtige Simon Hansen - kaldet `Dinho`- er vigtig på Strøbyskolens midtbane. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 3 De helt fortjente vindere fra Strøbyskolen i jubel efter scoring. (Foto: Jakob Jørgensen)