Sikker træner: - I år er det vores tur til at banke dem

Revanche-opgør: Lille Nadja fra Krogårdsskolen kunne ikke forhindre en Egholm-revanche

Godt forsøg af debutanten Sofie. (Foto: Preben Worsøe)
Godt forsøg af debutanten Sofie. (Foto: Preben Worsøe)

- Vi har altså noget, vi skal have hævnet, piger, sagde træner Mads fra Krogårdsskolen til sine spillere, før kampen.

- Sidste år blev vi slået ud Egholmskolen, så i år er det vores tur til at banke dem.

Justin spillede op

Og således var slaget mellem Egholmskolen og Krogårdsskolen sat i gang.

Små stjerner
Sidste år var Nadja Harboe Vest Hansen topscorer for Krogårdsskolen, selv om hun på det tidspunkt kun gik i 5.klasse.

- Vi er to fra 6. klasse og en fra 5. klasse, fortalte Nadja.

- Vi er ikke så store som de andre og lettere at skubbe væk, men vi løber lige så stærkt som de fleste fra 8.og 9.klasserne, så vi må jo bruge vores hurtighed, sluttede hun.

Sofie B.Christensen fra 5. klasse skulle have sin debut på skoleholdet i dag.

- Jeg er en lille smule nervøs, sagde Sofie.

- Men det går hurtigt over, for jeg kender jo alle de andre, selv om de går over mig skolen.

- Jeg skal jo heller ikke være topscorer, ligesom Nadja var i 5.klasse, for jeg kan ikke lide at spille oppe foran, sluttede en ærlig Sofie.

Det med fysikken
Selv om Nadja er en lille snurretop med fikse driblinger, havde hun det svært på venstre fløj overfor den langbenede og hurtige Cathrine Kruse Petersen.

Det meste af spillet foregik på midtbanen, og der var ingen rigtig farlige afslutninger fra nogen af holdene. Efter pausen blev Nadja flyttet over i højre side, og her fik hun mere plads. Der var ikke gået mange minutter, før hun med en flot aflevering ind i feltet spillede en kammerat fri til kampens største chance, som dog blev misbrugt.

En rigtig fodbold-cocktail

Blot et par minutter senere erobrede Ida Rasmussen bolden og sendte med en dyb stikning Nanna Kornerup af sted. Med et fladt skud i det lange hjørne udplacerede hun målmanden til 1-0.

Krogårdsskolen dominerede nu på midtbanen. De bredte spillet ud, og Ida Rasmussen lagde mange flotte afleveringer ind fra fløjen.

I det sidste minut opfangede Anna Jul Madsen en af disse afleveringer i straffesparksfeltet. Med ryggen til målet snurrede hun rundt om sig selv og scorede til slutresultatet 2-0.

TV: Scorede med knæet

Og dermed havde Krogårdsskolen sagt tak for sidst til Egholmskolens piger.