Justin spillede op

Gang i benene: Justin Shaibu har scoret samtlige af Egholmskolens mål

Justin har snydt 3 mand og scorer til 1-0. (Foto: Preben Worsøe)
Justin har snydt 3 mand og scorer til 1-0. (Foto: Preben Worsøe)

- Vi frygter virkelig kampen i dag, sagde Egholmskolens anfører før dagens opgør mellem to af de stærkeste hold på Sydkysten.

- De er mindre end os, men de er nogle rigtig gode teknikere, så vi skal vinde på sammenspil og ved at bruge vores fysik.

TV: - Han er jo bindegal

Og netop hurtighed og fysik er nogle af Justin Shaibus stærke sider, og det fik han demonstreret i dag i kampen mellem Egholmskolen og Krogårdsskolen.

Læst på lektien
Træner Mads fra Krogårdsskolen havde også forberedt sig grundigt.

- Justin er en stærk spiller, som kan afgøre en kamp, så ham mandsopdækker vi.

- Desuden skal vi være i boldbesiddelse, vi skal spille den rundt og så udnytte de chancer, som givet vil komme, lød taktikken fra træner Mads

Begge hold var kommet for at spille
Det blev en meget livlig og jævnbyrdig kamp, men med en enkelt undtagelse – Justin. Allerede indenfor de første 10 minutter var der mindst fire helt åbne chancer. Først måtte Lucas i Egholmskolens mål ud i fuld længde for at redde et godt forsøg fra Harem Haji til hjørnespark. Kort efter måtte Lucas have hjælp af målrammen, da han boksede et langskud fra Ferhat Demir op på overliggeren.

Skete det her ikke også sidste år?

Det brændte dog lige så meget på foran Krogårdsskolens mål, hvor to afslutninger efter hjørnespark blev reddet på selve mållinjen.

Begge hold fulgte den lagte taktik og spillet bølgede frem og tilbage. Der blev vist flot fodboldspil af begge mandskaber og jævnbyrdigheden var stor.

Den lille forskel
Men så var der jo lige Justin til forskel på de to hold. Han er lynende hurtig og bruger sin krop godt, og når han først kommer i omdrejninger, er han super farlig og meget skarp i sine afslutninger.

Han havde flere gange forsøgt med sine frembrud, men Krogårdsskolen stod godt i forsvaret og afviste ham hver gang.

Men i det 26. minut gik det galt. I fuld fart gled Justin igennem tre forsvarspillere. Han afviste alle forsøg på at pille bolden fra ham og placerede koldt bolden udenfor målmandens rækkevidde.

I pausen fortale Mads sine spillere, at de skulle spille mere bredt og med dybe stikninger, og det gav dem mere af spillet.

Men Egholmskolen havde både momentum og lidt mere ro over deres spil på grund af føringsmålet. Med Niclas som en meget sikker sidste skanse, lukkede de godt af i forsvaret, mens Justin blev liggende længere fremme og lurede på kontrachancer.

Mestre-posen var rystet

Og efter 39 minutter var den der. Justin opsnappede bolden et stykke ude i venstre side, trak på tværs af hele det bageste forsvar og slap med en stopfinte fri til højre for forsvarskæden, hvorfra han koldt bankede bolden diagonalt over i det lange hjørne. Et super flot mål.

Fightede og fightede
Krogårdsskolen kæmpede flot videre, og selv om chancerne var der, lykkedes det dem ikke at score mod Egholmsskolens kompakte forsvar. Men som så ofte, når man lægger et højt pres, så kommer kontra chancen i den anden ende.

Et minut før tid sprintede Justin i sin vanlige stil fra alt og alle og blev fældet i det kriminelle felt. Han tog selv straffesparket og scorede sikkert til slutresultatet 3-0. Dermed havde han scoret sit andet hattrick i årets turnering.

Egholmskolen har nu efter tre kampe en målscore på 7-0, og Justin har scoret alle målene.

3-0 virker på papiret som en sikker sejr, men begge hold spillede godt, og der var ikke forskel på deres styrke. Derimod var der Justin til forskel.

Italiensk for begyndere