I drengekampen mellem Uglegårdsskolen og Greve Privatskole, var der dukket en vaske-ægte fodbold-pro op. I hvert fald en tidligere en af slagsen.
Søren Colding var taget med for at se sin søn spille skolefodbold.
Søren Colding, der har spillet 27 landskampe for Danmark, og blandt andet deltaget i VM i 1998 og EM i 2000, var tilbage på græsset her til formiddag.
Se de mange flotte billeder fra kampen:
Men det var det dog Hans søn, Julius Colding, som spiller med nr. 3 på ryggen for Uglegårdsskolen, han var kommet for at se.
Søren fortalte os, at han selv har spillet skolefodbold:
- Ja, det er rigtigt, det var i 1980’erne, og jeg gik på Nordvangsskolen i Glostrup.
- Jeg har nogle fantastiske minder om den tid, for vi spillede da flot fodbold, lød det fra Søren Colding, som stadig mindes skolefodbolden med et smil på læben:
- Der var fint kammeratskab, og jeg husker for eksempel en skolefodboldtur til Bramminge, der var rigtig god.
Søren Colding er i dag med i bestyrelsen i HB Køge, og klubben havde flere drenge på banen i kampen, så han fik også mulighed for at se nogle af talenterne efter i sømmene.
Og så kunne han glæde sig over Julius og de andre drenge fra Uglegårdsskolens sejr på hele 7-0 over Greve-drengene.