En bunke af frisparks-mål

Værsgo, tilskuere: I Næstved gav drenge-hold en masse for pengene

Nicklas Nielsen header, hårdt presset, bolden i mål til 1-0 til Sjølundskolen. (Foto: Bodil Zuschlag)
Nicklas Nielsen header, hårdt presset, bolden i mål til 1-0 til Sjølundskolen. (Foto: Bodil Zuschlag)

Byskolens hold var draget fra Nakskov fra morgenstunden for at spille om en plads i kredsfinalen mod holdet fra Sjølundskolen i Næstved.

Se fakta om kampen

Slår rekorder
- Vi er aldrig kommet længere end til tredje runde, så en plads i kredsfinalen er en drøm for os, fortalte blandt andre Tobias Nielsen fra Byskolen.

- Mange af os spiller sammen i Team Lolland til daglig. Vi kender intet til vores modstandere, men vi vil forsøge at spille vores eget spil. Vi er gode til spille bolden rundt, og så er vi også fysisk stærke.”

Se også: Benjamin bombede

Begge holds målmænd mente, at de ville holde buret rent.

- Vi vinder 2-0, slog Jonas Bülov-Olsen i Sjølund-målet fast.

Magnus Rasmussen fra Byskolen mente også, han ville holde nullet, men han var lidt usikker på, hvor mange mål hans holdkammerater ville sætte ind.

Stærk defensiv
Begge målmænd havde noget at have det i. De står begge bag et stærkt forsvar med kun henholdsvis tre og fem mål imod sig.

Kampen startede ret åbent, men det var Sjølundskolen, som først fik styr på nerverne og fik spillet til at fungere. De havde flere gode angreb. Det var især over højre side, hvor Jeppe Larsen forsøgte at udnytte sin hurtighed. Da der var spillet knap 10 minutter, fik Sjølundskolen et frispark noget uden for feltet. Mellem venner og fjender fik Nicklas Nielsen hovedet på frisparksbolden og scorede sit første mål i årets turnering.

Se også: Sat til vægs af 'storby-holdet'

Kort tid efter kom Sjølundskolen yderligere foran, da Oliver Stausholm udnytter en stikning fra Jakob Helsinghoff og scorede sikkert.

Det var en lidt kedelig start for Byskolen, men de kæmpede flot videre. Midt i halvlegen blev der begået frispark mod Tobias Nielsen lige uden for feltet. Da Tobias omsatte frisparket i mål, vendte spændingen tilbage i kampen. Få minutter senere gjorde Jakob Helsinghoff ham dog kunststykket efter, og afstanden var igen to mål. 3-1.

Få minutter før pausen fik vi endnu et frisparksmål. Nicolai Friis headede Tobias' frispark ind til ny reducering, så stillingen ved pausen var 3-2 til Sjølundskolen.

De mange mål blev ved
Anden halvleg var dårligt sat i gang, før Jeysan Rajaranjan efter klumpspil fik udlignet til 3-3, så kampen var helt åben. Derefter bølgede spillet frem og tilbage. Begge hold forsøgte at få overtaget, og der blev ind imellem spillet flot og seværdig fodbold i et opskruet tempo.

Byskolen var ved at få et fysisk overtag, da Sjølund får lavet et lidt heldigt mål. Byskolens målmand kunne ikke holde Jakob Helsinghoffs langskud og måtte se bolden trille over målstregen.

Se også: Klinkevals

Herefter satsede Byskolen alt for i det mindste at opnå uafgjort og dermed straffesparkskonkurrence, men det lykkes ikke. Tværtimod måtte de inkassere to kontramål. Begge signeret Christoffer Klink, så kampen endte 6-3 til Sjølundskolen. Ekke et reelt billede af kampen, som langt hed ad vejen var meget lige og ført i et højt tempo og med stor fysisk indsats.

Ved oplysningen om at det muligvis er sidste års mestre fra Strandskolen, der venter i kredsfinalen mente to-målsskytten Christoffer Klink:

- Uha, det lyder svært, men hans store smil antydede, at det er noget, han glæder sig til.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

1 af 10 Byskolen havde medbragt deres egne tilskuere. (Foto: Bodil Zuschlag)
2 af 10 Sidste spurt inden kampen hos Byskolen. (Foto: Bodil Zuschlag)
3 af 10 Haris Pelevani starter et nyt opspil. (Foto: Bodil Zuschlag)
4 af 10 Endnu et mål på frispark. Tobias Nielsen reducerer til 2-1. (Foto: Bodil Zuschlag)
5 af 10 Jakob Helsinghoff runder en modstander. (Foto: Bodil Zuschlag)
6 af 10 Pausesnak hos Sjølund. (Foto: Bodil Zuschlag)
7 af 10 Jakob Helsinghoff og Kenan Rajaranjan i kamp om bolden. (Foto: Bodil Zuschlag)
8 af 10 Der reduceres: Nicolai Friis efter frispark. (Foto: Bodil Zuschlag)
9 af 10 Glade vindere i det våde vejr. (Foto: Bodil Zuschlag)
10 af 10 Nicklas Nielsen header, hårdt presset, bolden i mål til 1-0 til Sjølundskolen. (Foto: Bodil Zuschlag)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere