TV: Måtte se på i semifinale

Skadet: Herredsåsens Johanna Bøg var omklædt, men kom ikke i kamp

Johanna (i sort trøje) var lykkelig efter sejren. Nu kan hun glæde sig til finalen. (Foto: Henrik Schou)
Johanna (i sort trøje) var lykkelig efter sejren. Nu kan hun glæde sig til finalen. (Foto: Henrik Schou)

Skolen på Herredsåsen var linet op til det obligatoriske holdfoto. Der var under fem minutter til kick-off i semifinalen mod Kalbyrisskolen, og alle var spændte til det yderste. Men hovsa - der var 15 spillere i truppen, og det er jo ikke tilladt. Johanna Bøg, som ellers er en bund solid midterforsvarer, måtte grådkvalt forlade kammeraterne.

Se også: Kampfakta: Herredsåsen i finalen igen

Var skadet
Johanna var omklædt, og hun var godt klar over, at hun ikke skulle spille, men at hun heller ikke skulle være med på holdbilledet, det var dråben, der fik det hele til at flyde over. Og tårerne flød virkelig ned over kinderne på den stakkels pige af skuffelse.

- Jeg blev skadet i en kamp i mandags, og allerede i går gav jeg min træner besked om, at den var gal, snøftede Johanna, mens kammeraterne stillede op inde på banen. Jeg har prøvet alt for at få det bedre - is, salve, tape og knæbind, og vi var enige om, at jeg skulle være med i opvarmningen og prøve knæet af. Men til sidst var jeg godt klar over, at jeg hverken kunne tackle eller løbe igennem.

Se også: TV: Finaleklar Louise Cool

Se også: Galleri: Kalbyrisskolen - Skolen på Herredsåsen

- Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke meldte afbud til kampen i mandags, fortsatte Johanna.

- For det har jo været min helt store drøm at være med til at spille os i finalen. Jeg gik ikke på skolen sidste år, så det har været en kæmpe oplevelse for mig at komme fra en lille skole til en større skole og mærke fællesskabet og det sammenhold, der er på tværs af alle klasser.

- Jeg ville snyde mine kammerater, hvis jeg forsøgte at spille, når jeg ikke er helt klar. Og selv om jeg er ked af det, så er jeg glad for, at Sasha får chancen i stedet for mig. Til gengæld håber jeg på at kunne være klar, så jeg kan være med i finalen i næste uge. For jeg tror, at pigerne derinde nok skal klare skærene, slutter Johanna og koncentrerer sig om at følge sine kammerater.

Se Julie juble med holdkammeraterne her:

En rigtig gyser
Der blev dog både sukket og bidt negle blandt Herredsåsens tilhængere, og der blev jublet og klappet, når Rikke Keller i målet diskede op med sine flotte redninger på stregen og indgreb ude i feltet. De to gange, hvor hun blev passeret, fik hun hjælp af stolperne.
TV: Keeper Keller redder dagen

Men Herredsåsens piger red stormen af, og så stod der straffesparkskonkurrence på programmet. Og her er pigerne de sande mestre, for det var fjerde gang i år, at de stod i den situation, og fjerde gang at de trak det længste strå. For de scorede på de fire første spark – og det var nok!

- Sagde jeg det ikke nok, udbrød en lykkelig og stor-smilende Johanna - selvfølgelig med nummer fire på ryggen.

- Vi ses i finalen, og jeg skal nok være klar.
Sådan gik finalerne i Farum