Tre måltyve brød ind

Fik travlt: Keeper fik nok at gøre med at holde buret rent for ubudne gæster

Her er de tre måltyve fra Uglegårdsskolen: Jacob Winsløw, Rasmus Mortensen og Oliver Lassen. (Foto: Erik Larsen)
Her er de tre måltyve fra Uglegårdsskolen: Jacob Winsløw, Rasmus Mortensen og Oliver Lassen. (Foto: Erik Larsen)

Det blev en travl dag for Sydkystens Privatskoles målmand Markus, da han og holdkammeraterne mødte Uglegårdsskolen.

Presset fra start af
Der stod en strid blæst på langs af banen på Køge Boldklubs anlæg, og det gav Uglegårdsskolen medvind i første halvleg.

Se fakta om kampen

Selvom de i anden halvleg fik modvind, så var de i stand til at løbe Sydkystens Privatskole over ende.

Uglegårdsskolen har flere gode fodboldspillere på holdet, som er meget homogent. Oppe foran har de tre måltyve i Jacob Winsløw, Rasmus Mortensen og Oliver Lassen.

Måtte tage straffe om - fik rødt kort bagefter

Sydkystens Privatskole er en mindre skole i området, og i dag var de repræsenteret af spillere fra 5.- til 9. klasse. Hvor Uglegårdsskolen næsten stillede med 9. klasser på alle pladser. Og det gør en forskel i styrke.

Det blev tocifret
Kampen stod 8-0 i pausen, og den endte 22-0 til Uglegården. Jacob, Rasmus og Oliver lavede henholdsvis seks, fem og fem mål.

Resten af kasserne var fordelt på fem spillere.

Bagude har Uglegården anfører Mikkel Juul, der fodrer de offensive spillere med sukkerbolde, som de altså også forstår at arbejde videre på.

TV: Prøv at stoppe hende

Efter kampen fik vi lige en snak med de tre ungersvende med skud i støvlerne, for lige at høre om deres baggrund og tanker:

- Jacob og jeg spiller U17 i Solrød FC, mens Oliver spiller på U17 i Herfølge, sagde Rasmus med et smil.

- Vi regner da med, at vi kan komme to-tre runder videre frem, men vi er godt klar over, at det bliver sværere fra nu.

Følg os: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube