De klogeste dyr i skoven

Læst på lektien: Uglegårdsskolens drenge lykkedes med taktikken overfor Egholms Justin

Uglegårdsskolens Mikkel Juul med bamse. (Foto: Per Svendson)
Uglegårdsskolens Mikkel Juul med bamse. (Foto: Per Svendson)

Der var store forventninger til dagens drengekamp, idet der på begge hold var flere glimrende profiler, som man håbede på kunne levere et ordentlig brag. Desværre levede kampen ikke helt op til det forventede, men det blev alligevel en spændende og underholdende kamp.

Se også: TV: De skarpeste fugle i klassen



Se også: Tidligere landsholdsstjerne gæstede skolefodbolden

Taktikken var på plads
Uglegårdsskolens oplæg var afventede spil, og så udnytte de tre hurtige angribere, som inden dagens kamp tilsammen havde lavet 22 mål ud af de 31, som holdet havde scoret inden kampen i dag. Man havde også et stærk forsvar, hvor målmand Sebastian Koza endnu ikke var blevet passeret.

Man vidste naturligvis godt, at Egholmskolen havde en meget farlig angriber i Justin, og ham ville man naturligvis holde et vågent øje med.

Egholmskolen satsede på en bred midtbane, som kunne fodre Justin med gode stikninger – og samtidig ville man skabe plads på kanterne, og få nogle indlæg derfra.

Fin start af Uglegård
Uglegårdsskolen startede bedst – og modsat det taktiske oplæg med at afvente, pressede man spillet frem. Det gav dog ikke noget udbytte, og ingen reelle målchancer.

Se også: Uglerne hakkede igennem

I det 12. minut fik Uglegårdsskolens Casper Johansson korrekt en ti minutters udvisning, og på det efterfølgende frispark fra ca. 40 meters afstand sendes bolden ind foran mål, hvor Victor er meget tæt på at bringe Egholm i front, men han får ikke rigtig ramt på bolden.

Spillet fortsatte med at bølge frem og tilbage uden nogen af holdene formåede at tilspille sig de helt store muligheder. I det 26. minut er Victor tæt på igen, da Justin spiller ham fri i dybden, men skuddet går ved siden af mål. Minuttet efter et skud fra stort set samme position, dog denne gang ved Jacob, men også her går bolden ved siden af mål.

Justin fik ikke meget plads i angrebet, men trak sig tilbage på midtbanen, og forsøgte at spille holdkammeraterne fri til scoring, hvilket dog ikke lykkedes.

Uglegård fortsatte
Uglegård startede efter pausen – som de gjorde i 1. halvleg - med et godt pres. Bagude styrede anfører Mikkel Juul løjerne, og tillod ikke Justin at komme til noget som helst, der bare lignede en chance.

Udbyttet af overvægt i spil, gav pludselig Peter Therkildsen en rigtig god mulighed, da han blev spillet helt fri i straffesparksfeltet, men han fik ikke rigtig ordentlig ramt bolden, så Lucas fik afværget.

Se også: Tre måltyve brød ind

Uglegårdsskolen fortsatte, og i det 20. minut, ramte Oliver Lassen stolpen efter et godt hovedstødsforsøg, og i de døende sekunder af den ordinære kamp, fik Rasmus Mortensen kampens største chance.

Oliver Lassen spillede med en fiks aflevering på tværs Rasmus fri, men han sendte den store mulighed langt over mål, og dermed ingen scoringer i den ordinære kamp.

Straffesparkskonkurrence
Egholm startede med at sparke først, og Justin sendte sikkert første spark i nettet. Så var det anfører Mikkel Juul, og via stolpen fik vi en sikker udligning. Emil bragte Egholm foran, selvom Sebastian havde godt fat i bolden, men den kom lige akkurat over stregen.

Oliver Lassen var næste mand, og atter en sikker scoring. Så blev det Victor fra Engholm, og han gled uheldigvis i samme øjeblik, han skulle sparke, så Sebastian havde ikke de store problemer med at klare sparket.

Se også: Kloge Ugler hakkede til i slutminutterne



Se også: Kamp om tronen

På ny en sikker scoring fra Uglegård ved Julius Colding, og Engholms anfører Nicklas sørgede for at bevare spændingen med næste scoring, som Sebastian lige fik hænderne på, men ikke nok til at forhindre scoringen.

Peter Therkildsen sørgede for næste Uglegårds scoring, og nu var der en tung byrde på skuldrene af Jesper, som havde Engholms sidste spark. Han skulle score, for ellers var slaget tabt.

Sebastian havde læst skuddet, gik til den rigtige side og dermed var Uglegårdsskolen videre med cifrene 4-3.

Set over spil og chancer var det en fortjent sejr, men Engholm kunne med lidt held have scoret i den ordinære kamp. Der var dog ingen tvivl om, at Uglegårdsskolen havde haft de største chancer.

Taktikken glippede
Justin var selvfølgelig ærgerlig over, man nu var slået ud. Til daglig er han holdkammerat i HB Køge med Peter, og de havde gasset hinanden inden opgøret:

- Det bliver selvfølgelig ikke så sjovt at komme til træning nu, hvor vi har tabt, lød det fra Justin.

Derudover fortalte han videre, at taktikken ikke helt var lykekdes:

- Jeg blev trukket lidt tilbage på banen, så jeg bedre kunne fodre angriberne med dybe stikninger, men det lykkedes bare ikke rigtigt i dag.

- Og så sad ham anføreren (Mikkel Juul, red.) helt vildt tæt på mig, så jeg ikke selv kunne komme til nogle chancer, sluttede Justin.

Se også: TV: - Han er jo bindegal

Se videoklip fra kampen på vores Youtube-kanal her og her

1 af 9 Uglegårdsskolen lægger taktik i pausen. (Foto: Per Svendson)
2 af 9 Uglegårdsskolen klar til straffe. (Foto: Per Svendson)
3 af 9 Koncentrerede drenge. (Foto: Per Svendson)
4 af 9 Egholmskolen i pausen. (Foto: Per Svendson)
5 af 9 Egholmskolen klar til straffespark. (Foto: Per Svendson)
6 af 9 Egholmskolen presser. (Foto: Per Svendson)
7 af 9 Egholmskolens Justin. (Foto: Per Svendson)
8 af 9 Egholmskolens Lucas, fairplay og Victor, bamse (Foto: Per Svendson)
9 af 9 Uglegårdsskolens Mikkel Juul med bamse. (Foto: Per Svendson)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere