Kæmpe-talent med dårlig ryg

Bemærkelsesværdig: Hvis ryggen holder, bliver han professionel

(Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
(Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)

10 – 0 vandt drengene fra Midtskolen over hjemmeholdet fra Lundebakkeskolen, og lad mig slå fast med det samme, at der var kæmpeforskel på de to hold.

Se kampfakta

De tre
Midtskolen havde især tre drenge, som kørte klatten rundt, som det næsten behagede dem. Tydeligt at se, at de kunne noget med bolden, men også uden bold bevægede de sig flot til nye positioner, hvor de så kunne spilles. De øvrige på holdet var også glimrende, og forstod at spille en af de tre nævnte medspillere.

Se også: Fysisk overlegenhed førte til sejr

Svært i starten
Lundebakkeskolen var på hælene i det meste af første halvleg, i anden halvleg blev det til lidt bedre spil, og endda med flere målchancer til følge. Her manglede der bare lidt held i de afgørende spark mod mål.

Det var tydeligt, at træneren havde givet drengene lidt psykologisk førstehjælp i pausen, og rokeret om på nogle positioner, og at det havde hjulpet.

Skildte sig ud
Især en spiller fra Midtskolen skilte sig ud, nemlig Midtskolens nummer 12 Rasmus Baltersen. Han var her og der og allevegne, altid klar til at modtage bolden, og så er han så enorm hurtig i sit løb med bold.

Han fortalte kort efter kampen, at han ikke havde spillet i et stykke tid p.g.a. dårlig ryg, men nu var den på plads igen, og han har genoptaget fodboldspillet, hvor han til daglig spiller i HB Køge.

Se også: Guldvinder røg ud i første runde

Han satser meget på at blive en endnu bedre fodboldspiller, og han håber at nå op på så højt plan som muligt i hans hjemmeklub HB Køge.

Undertegnede ikke er i tvivl om, at han kan skabe sig en karriere som fodboldspiller, så der krydses fingere for, at hans ryg kan holde fremover, for det er jo en ung alder allerede at have haft problemer med ryggen i. Men ingen tvivl om, at han skulle tildeles fidusbamsen hos Midtskolen - kæmpetalent som forward.

Se også: Tugba nettede ni gange