Farlige Fabricius

Imponerende: Vendte alt på kort tid

Hjemmeholdets bedste spiller Tobias Fabricius tager bolden fra Hårslevs Mads Stangerup. (Foto: Michael Nordkvist)
Hjemmeholdets bedste spiller Tobias Fabricius tager bolden fra Hårslevs Mads Stangerup. (Foto: Michael Nordkvist)

Borup Ris Skolen vendte slaget med 5 mål på 10 minutter
Borup Ris Skolen fra Fuglebjerg tog i eftermiddag imod Hårslev Efterskole. Gæsterne tog straks fra start initiativet. Især på ventrekanten viste Anders Friis Persson, Mads Stangerup og Jonathan Blom i kampens indledning, stærkt spil. I de første 12 minutter af opgøret var hjemmeholdet i de grønne trøjer sjældne gæster i målmand Christian Malmqvists straffesparksfelt.

Se kampfakta

Borup Ris Skolens bedste spiller Tobias Fabricius havde dog et forsøg på mål i 3. min fra distancen, dog uden at ramme målet. Efter knap 6 min. tog Hårslevs Anders Friis Persson sagen i egen hånd. Et par små fikse træk at den robuste angriber, hvorefter han fra 18-20 meter sparkede bolden hårdt i kassen. 1-0 til gæsterne.

Clara kørte rundt med forsvaret
Efter 15 minutter sendte Hårslev-træner Thomas Kristensen, kampens eneste pige på banen. Det skulle vise sig at være en god idé. Clara Stræde Andersen, der på klubplan har spillet i bl.a Gladsaxe Hero, HIK og GVI, viste rigtig gode takter, og Borup Ris-forvaret havde nok at gøre med at lukke hende ned. Giftige hjørnespark fra Clara, flere skudforsøg, frække driblinger og hårde taklinger indbragte fortjent Clara Stræde Andersen Fidusen efter kampen.

Midt i første halvleg havde Hårslev 3 hjørnespark inden for få minutter. Den evige skudtrussel, Sebastian Sandgaard Sørensen sendte 2 gange nogle modbydelige hjørnespark ind foran mål. På det første spark forhindrede kun en superflot redning af Mathias Fiala Jørgensen på selve målstregen gæsterne i at score deres andet mål.

Halvlegens sidste chance tilfaldt Hårslevs Anders Friis Persson der fra distancen fyrede kanonen af, han havde dog glemt at indstille sigtekornet og sendte bolden ca. 20 meter over mål.

Stillingen var derfor 1-0 til Gæsterne fra Hårslev efter de første 30. min.

Se også: Anføreren gik forrest

Tobias tog initiativet
Hvad Borup Ris-træner Rico Carlsen har sagt til sine spillere i pausen vides ikke. Men det var et helt andet hold, der kom på banen. Hjemmeholdet kunne pludselig det hele, frække driblinger og skarpe afleveringer oprumplede fuldstændig Hårslev spillerne som havde styret hele første halvleg. Allerede efter 2 minutter afdriblede Anfører Tobias Fabricius et par Hårslev-forsvarere, men sendte desværre bolden på stolpen, hvorefter De gule fik afværget situationen.

Der skulle dog ikke gå mere end 1 minut før Tobias Fabricius var på færde igen. Denne gang tog han dog chancen fra kanten af straffesparksfeltet og hamrede kuglen op ifjerneste målhjørne. Et rigtig flot mål og udligning til 1-1. Bare 2 min. efter udligningen var hjemmeholdet farlige igen. Tobias Fabricius sender en bold ind i Hårslevs straffesparksfelt og efter lidt klumpspil peger den udmærkede Dommer Blazenko Brkec på pletten ! Straffespark til Borup Ris Skolen. Anfører Fabricius tager omgående bolden, lægger den på pletten og sender den hårdt og sikkert ind i kassen til venstre for målmanden, der ikke nåede at reagere på det hårde spark. Nu var De grønne fra Borup Ris pludselig ovenpå.

Se også: Klasseforskellen var til at få øje på

Målmand på skovtur
Efter føringsmålet gik gassen helt af Hårslev-ballonen. Alle spillere virkede modløse, eneste lyspunkt var dog Clara Stræde Andersen der stadig forsøgte at gøre en forskel med sine hurtige rush på højrekanten samtidig med at hun med flere positive tilråb prøvede at få holdkammeraterne op i gear og den garder-høje Jesper Holm Larsen der spillede solidt i midterforsvaret ind til kræfterne midt i anden halvleg slap op.

Efter 41 minutter slipper en dygtig og nærkampstærk Sebastian Klinker Petersen igennem Hårslev-forsvaret, men målmand Christian Malmqvist diskede op med en af de helt store redninger. Dog skulle ikke gå mere end ca. 30 sekunder før Keeper Malmqvist dummede sig. Asbjørn Jakobsen spiller bolden i dybden, Målmanden løber langt ud af straffesparksfeltet og sikrer sig bolden, men sender den direkte i fødderne på den lynhurtige højrekant Joey Larsen, der fra en relativt spids vinkel kunne sende bolden i det tomme mål. 3-1 til Hjemmeholdet.

Se også: TV: Spændende opgør

2 mål i samme minut
Nu havde Hårslev-spillerne mistet modet. Der skulle da heller ikke gå mere end 4 minutter før hjemmeholdet lynede igen. Med en skarp aflevering fra Tobias Fabricius, blev Benjamin Sivertsen sendt mod mål. Sivertsen svigtede ikke og kunne let sende bolden forbi en modløs Christian Malmqvist i målet.

Bolden bliver givet op efter målet, Hårslev-spillerne smider med det samme bolden væk, og inden sekundviseren havde nået en omgang siden 4-1 målet, havde Sebastian Klinker Petersen efter en eminent solotur sendt bolden i kassen til 5-1. 5 mål på 10 minutter, og spændingen var forduftet !

Se også: Dobbelt-hattrick

Markspiller blev målmand
I et desperat forsøg på at ændre på kampens udvikling, skiftede Hårslev målmand. Højrekanten Joudi Hanan der også havde haft en mindre heldig eftermiddag med nogle helkiksede skud langt forbi mål, trak i målmandstrøjen, mens ex-keeper Christian Malmqvist blev sendt ind i forsvaret. Det gav lidt luft til de stakkels Hårslev-spillere. Clara Stræde Andersen forsøgte stadig at tage lidt initiativ på højreflanken, men fik desværre alt for sjældent bolden.

Ni minutter før slutfløjt, gjorde Sebastian Sandgaard Sørensen det ikke lettere for holdkammeraterne, da han efter at være lidt for åbenmundet fik tildelt et gult kort. Men Hårslev fik alligevel scoret. Clara Stræde Andersen smider en bold ind i feltet, hvor en arbejdsom Nicolai Dal Cortivo dukker op og scorer stensikkert bag en ellers stærk Andreas Christiansen i Borup Ris-målet. 5-2!

Der skulle dog kun gå et minut efter reduceringen, før den evige trussel Sebastian Klinker Petersen igen legede med Hårslev-forsvaret, et par frække træk og så let som ingenting lagde han bolden inden i målet bag den nye keeper Joudi Hanan til slutresultatet 6-2 til Borup Ris Skolen fra Fuglebjerg, der forsætter til 2. runde. Clara Stræde Andersen, Jesper Holm Larsen og Anders Friis Persson fra Hårslev Efterskole spillede alle en rigtig god kamp.

Tobias Fabricius fra Borup Ris Skolen var uden sammenligning kampens helt store oplevelse samt Sebastian Klinker Petersen, Søren Blomgaard Larsen og Jeoy Larsen der også gjorde en god figur.

Fair Play til Søren Blomgaard Larsen

Fiduser til Tobias Fabricius og Clara Stræse Andersen

Se også: Fysisk overlegenhed førte til sejr