Østre øger chancerne

Taktik: Der var tænkt over taktikken, da Østre sejrede

Sebastian Gårdhøje,  Østre Skole. (Foto: Flemming Thomsen)
Sebastian Gårdhøje, Østre Skole. (Foto: Flemming Thomsen)

I det herligste sensommervejr på det flotte anlæg Nykøbing FC ( Syd) skulle de to lokale skoler kæmpe om at få 'håneretten'.

Se kampfakta

Begge skoler havde spillere på diverse hold i Nyk.FC. og en enkelt var medlem af Næstved.IF. Der var lagt op til et mægtig brag af en kamp. Og det blev det.

Hurtig scoring
I halvlegens første kvarter pressede Fjordskolen modstanderne i defensiven og kom foran 1 - 0 ved Sebastian Ø.Nielsen efter ca. syv minutter men efterhånden kom Østre Skole meget bedre med, og efter 20 minutter udlignede Østre Skole til 1-1 ved kampens store profil Sebastian Gaardhøje, der scorede tre mål i alt.

Se også: TV: Spændende opgør

Sidst i første halvleg bragte Mads Østerbye Østre Skole foran med 2-1, hvilket blev resultatet i første halvleg. I anden halvleg dominerede Østre Skole og efter en flot opspil gjorde Sebastian Gaardhøje det til 3 -1 og fem minutter senere scorede den stærke midtbanespiller Janus Knudsen til 4-1 for Østre Skole .

Se også: Dobbelt-hattrick

Fjordskolens stærke kort i angrebet reducerede til  4-2 , men tre minutter før tid fuldendte Sebastian sit Hattrick ved at score til slutresultatet 5-2 til Østre Skole.

Begge hold dygtige
Det var en flot sublim præstation begge hold ydede, og Fjordskolens uheld var at de skulle møde Østre skole i første kamp. Efter kampen fortalte kampens profil Sebastian Gaardhøje om, hvad årsagen var til, at de var længe om at komme i gang.

- Det var med vilje, vi ville lokke Fjordskolen frem på banen, så vi kunne etablere et hurtigt opspil via vores gode fløje. Og i 2. halvleg lykkedes det jo godt, lød det fra Sebastian, der i øvrigt spiller i Næstved IF.

Se også: Farlige Fabricius

1 af 4 Sebastian Gårdhøje scorer sit tredie mål til slutstillingen 5 -2. (Foto: Flemming Thomsen)
2 af 4 Sebastian Gårdhøje Østre Skole udligner til 1-1 mod Fjordskolen. (Foto: Flemming Thomsen)
3 af 4 Mads Østerby Østre Skole øger til 2-1. (Foto: Flemming Thomsen)
4 af 4 Sebastian Gårdhøje, Østre Skole. (Foto: Flemming Thomsen)