TV: Ti bitre minutter

Gyser: En jævnbyrdig drengekamp måtte afgøres med straffesparkskonkurrence

Den meget kompetente dommer samler navnene på straffesparkskytterne ind. (Foto: Erik Larsen)
Den meget kompetente dommer samler navnene på straffesparkskytterne ind. (Foto: Erik Larsen)

Drengene fra Køge Bugt Privatskole var ikke så høje, men ih, hvor kunne de spille fodbold.

Se kampfakta

Spændende kamp
De var oppe imod Karlslunde Skole, og hold da op, hvor blev det en spændende kamp, der skulle ende med straffepark.

Privatskolen bragte sig foran efter et kvarters tid, hvor der opstod lidt klumpspil efter hjørnespark i venstre side, da Andreas Steen Stasig får sidste fod på bolden.

Udligningen kom fem minutter senere, hvor Christian Birk kommer løbende i højre side og elegant løfter bolden flot henover målmanden og ind i det lange hjørne.

Se også: Rip-Rap- og bo-Rup

Lige ved pausen
Det stod 1-1 i pausen, og Kasper fra Køge Bugt Privatskole sagde til sine drenge i pausen:

- Brug nu hele banen og gå op og mød dem. Vi kan godt vinde, selvom vi ikke får så meget ud af de høje indlæg.

Peter fra Karlslunde Skole sagde derimod:

- Nu skal vi have meget mere action, og I skal ikke varme bolden så meget.

Se også: Østre øger chancerne

2-1
Så i anden halvleg var der rigtig mange chancer, da spillerne var ved at være lidt møre, og midt i halvlegen bringer Daniel Legind Bograd Køge Bugt Privatskole foran 2-1, da han får dirigeret bolden i mål.

Vi nærmer os nu slutfløjtet, og Karlslunde Skole presser på for at udligne, og det sker kun fem minutter før slutfløjtet. Igen er det Christian Birk, der er på færde, og to minutter senere har de ovenikøbet et skud på overliggeren.

Se Christian Birk fortælle om kampens forløb:

Se også: Angrebstrio slog sig løs

Straffekonkurrence
Men tiden løber ud, så vi skal over til straffesparkkonkurrence.

Her scorer begge skoler på de to første skud, i næste runde scorer Karlslunde, men Køge Bugt Privatskole kikser.

Så scorer begge skoler igen, og da Karlslunde Skole også klarer sit femte skud, kan deres modstandere ikke indhente dem, og der bliver jubel i vinderlejren.

Se også: Drama afgjort til allersidst

Ti bitre minutter
Men det var bitre ti minutter for Køge Bugt Privatskole, der førte til ca. fem minutter før tid, og så blev slået ud i straffekonkurrencen.

Vi havde fat i Christian Birk fra Karlslunde Skole efter kampen. Han scorede sin skoles to mål og modtog også fidustrolden:

- Det var vist en spændende kamp, hvor vi er glade for, vi trak det længste strå. Jeg spiller på U15 i Karlslunde IF, og jeg kan vældigt godt lide at være med i skolefodboldturneringen. Nu skal vi kæmpe for at komme et par runder længere frem, og vi vil øve os lidt til næste kamp. For eksempel kan vores førsteberøringer godt blive lidt bedre.

1 af 7 Her ses tre dygtige gutter fra Karlslunde Skole, fra venstre Ricky Lundgren, Christian Birk samt Patrick Buemann. (Foto: Erik Larsen)
2 af 7 Her ses to-målsskytten fra Karlslunde Skole, Christian Birk, der også fik fidustrolden. (Foto: Erik Larsen)
3 af 7 Karlslunde Skoles træner, Peter Gino Hamann, sætter sine drenge ind i, hvordan de hiver sejren hjem. (Foto: Erik Larsen)
4 af 7 De yngre drenge fra sjetteklasserne på Køge Bugt Privatskole jubler, da deres skole bringer sig foran 2-1. (Foto: Erik Larsen)
5 af 7 Karlslunde Skole havde mange farlige angreb i første halvleg, da de var lidt højere end deres modstandere. (Foto: Erik Larsen)
6 af 7 Der hilses pænt på hinanden inden kampen starter. (Foto: Erik Larsen)
7 af 7 Den meget kompetente dommer samler navnene på straffesparkskytterne ind. (Foto: Erik Larsen)