TV: Mikkel bombede

Afklapsning: Højby-drengene vandt en komfortabel 7-1 sejr over Grundtvigsskolen

Grundtvigsskolens Oscar Abildgård ekspederer bolden ud af farezonen skarpt forfulgt af Højbys Huynh Pharm og Mikkel Larsen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Grundtvigsskolens Oscar Abildgård ekspederer bolden ud af farezonen skarpt forfulgt af Højbys Huynh Pharm og Mikkel Larsen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Der var linet op et endnu et ægte lokalopgør, da Grundvigsskolen og Højby skole tørnede sammen på Kongeengen i Nykøbing.

Se kampfakta

Indbyrdes kendskab
Opgørene mellem de to skoler plejer at være jævnbyrdige og intense, og atter i år var der set frem til et spændende opgør mellem skolerne, ikke mindst fordi en meget stor del af spillerne fra begge hold spiller sammen i samme klub i fritiden.

Der var faktisk en overgang fjorten spillere fra klubben på banen på en gang. Det glædede drengenes fritidstræner, Jon Guldbrandsen, som selvfølgelig var mødt frem for at besigtige sine spillere.

Se også: Endnu en overraskelse

Ville udnytte farten
Højbys anfører Mikkel Larsen havde da heller ikke nogen speciel taktik til kampen, men bemærkede, at Højby har en række hurtige spillere.

– Det vil vi forsøge at udnytte i kampen, fastslog Højbys Jackie Van Der Wehle.

Nykøbings anfører Morten Nielsen bemærkede sig, at Højby har et meget stærkt og homogent hold.

– Vi vil starte defensivt og forsøge at overraske med hurtige opløb.

Se også: TV: Kystskolens kampgejst

Det var tydeligt at se, at spillerne kendte hinanden, og spille var i starten lidt nervøst. Højbys føringsmål faldt da også efter et langskud fra Jackie Van Der Wehle efter fire minutter, hvor den dugvåde bane havde gjort bolden ekstra glat.

Bølgede frem og tilbage
I den efterfølgende periode bølgede spillet frem og tilbage, men ikke mindst takket være dygtigt forsvarsspil af Grundtvigsskolens Steff Larsen og Højbys Christian Christoffersen, som fik fidusbamserne, blev der ikke scoret før i slutninge af halvlegen.

Højbys Mikkel Larsen, som scorede fire mål i alt, headede bolden i mål efter ef hurtigt fremstød af Valdemar Christensen og i halvlegens døende sekunder scorede Grundtvigsskolens anfører Morten Larsen usvigelig sikkert  på straffespark.

Se målet her:

Se også: Helt sikkert, Hals

- Vi skal være mere boldbesiddende og spilstyrende i anden halvleg og så skal vi kæmpe for hver bold, sagde Grundtvigsskolens anfører Morten Nielsen, som også styrede pausens taktiklægning flot.

Afgørelsen faldt
Omvendt mente Højbys anfører ikke, at der var grundlag for ændringer.

Og det skulle vise sig, at han fik ret. For da Højby havde bragt sig yderligere foran 3-1 efter elleve minutter faldt Grundtvigsskolens hold sammen, og dermed var kampen afgjort.

Se også: Linette netter

De sidste mål blev scoret af Nicolai Leth og Wictor Olsen. Grundtvigsskolen forsvarsspiller Nikolaj Gaarde fik fairplay-håndklædet for en fremragende kamp på midtbanen, hvor han ikke på noget tidspunkt gav op.