TV: Fodbold og fest - uglerne var bedst

Sådan: Ugletøserne på vej igen

Batmænd til fodboldfest. (Foto: Jørgen Jakobi)
Batmænd til fodboldfest. (Foto: Jørgen Jakobi)

Kim Bertram fra Sydkystens Privatskole var lidt ærgerlig over, at hans piger fra Sydkysten igen løb ind i Uglegårdsskolen.

- Vi er chanceløse over for dem, men det tager vi med et smil. Vi er med for sjovs skyld og glæder os til at være med hvert år, sluttede Kim, inden han tog fat i opvarmningen af sine piger.

Se kampfakta

Og der var masser af musik til opvarmningen. Det lokale gymnasium havde idrætsdag på anlægget, så musikken bragede udover Batman, engle, stenaldermænd og  andre sjove figurer i alskens udklædninger. På side linjerne var der godt besat af elever, der bakkede Ugletøserne op med slagord som

- GO GO UGLEGÅRD-I ER LÆKRE SKÅR, samt nogle mindre børn, der virkelig havde fået sat gang i heppekoret. Så skolefesten var til at få øje på.

Hårdt pres fra starten
Uglegårdstøserne lagde da også hårdt ud. Efter fem minutter blev den første kasse sat ind af Caroline Ramsvig , og det blev ikke hendes sidste. Hun nåede at lave imponerende seks mål ,godt bakket op af Laura Froberg, som i den grad drev spillet rundt på banen samtidig med, at hun også lavede fire mål.

De to piger lavede faktisk de otte første mål for Uglegårdsskolen.

Se også: TV: Lewandovski scorede

Mathilde var god i målet
Men inden de nåede så langt, havde der været pause, og ved halvlegen var Sydkystens piger "kun" nede med 0-4 blandt fordi de havde en meget dygtig målpige i Mathilde.

Hendes navn gjaldede gang på gang ud over banen, når hun blev rost af sin træner.

Se også: TV: Mikkel bombede

Overmagten var for stor
Anden halvleg blev for Sydkystens piger en lang kamp mod træthed, overmagt og småskader ,men godt opmuntret af Kim Bertram fik de kæmpet sig igennem 2. halvleg, hvor Uglegårdsskolen løb stormløb mod de forsvarsløse Sydkystpiger. 15-0 til Uglepigerne endte forestillingen, og resultatet afspejler også den store forskel, der var i pigernes fodboldkunnen. Ingen sure miner efter kampen, hvor alle hyggede sig på midten, og nød det gode vejr,og den gode stemning på anlægget.

Se også: Hattrick efter seks minutter

Uglegårdsskolens piger kan nu se videre frem i turneringen, hvor de nok får mere mostand. Sidste år var de i kredsfinalen, og i 2008 nåede skolen helt til finalen i Parken, så disse tøser har noget at leve op til. Vi havde fat i bamsevinder Laura Froberg efter kampen.

 

- Det er mit tredje år på holdet, og jeg går i 8. klasse. Jeg tror, vi bliver gode  i år, men til næste år, så tror jeg, vi kommer rigtig langt ,fordi mange af vore fodboldspillere går i 8. klasse, fortsatte Laura ivrigt, mens hestehalen svingede fra side til side. Kredsfinalen sidste år mod Kalbyris (0-10) mindede jeg hende lige om. Svaret kom lynhurtigt:

- Det var faktisk slet ikke morsomt-Øv for en møgkamp, vi spillede, sagde Laura, og de dårlige minder slukkede for et øjeblik, det glade smil, der ellers prægede hendes ansigt.

- Men i år er vi bedre. Vi har f.eks fået Caroline til at spille. Hun turde ikke rigtig sidste år , men i år tør hun" sluttede Laura.

Og ja - det tør Caroline Ramsvig. I dag lavede hun f.eks seks mål. Vi følger ugletøserne tæt fremover

 

 

1 af 4 Mathilde vogter målet for Sydkystens Privatskole. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 4 Laura Froberg sparker hjørne. (Foto: Jørgen Jakobi)
3 af 4 Caroline Ramsvig og Mathilde i nærkamp.(Foto: Jørgen Jakobi)
4 af 4 Batmænd til fodboldfest. (Foto: Jørgen Jakobi)