TV: Kæmpede sig tilbage

Sejt: Strandskolens piger kom bagud men fightede sig tilbage.

Dette er sekundet før at Strandskolen bringer sig foran 2-1. (Foto: Erik Larsen)
Dette er sekundet før at Strandskolen bringer sig foran 2-1. (Foto: Erik Larsen)

Med fint vejr og en dejlig kunstgræsbane som underlag, var tingene i orden til en fin fodboldkamp.

Se kampfakta

Jævnbyrdig kamp
Ved Karlslundehallerne mødtes Strandskolen og Tune Skole i en mægtig god og jævnbyrdig pigekamp.

Oda bragte Tune Skole foran i niende minut, men kort efter udlignede Sofie Ekstrøm Koch, så resultatet ved pausen var 1-1.

Se også: Tabte pusten

Jonas fra Tune Skole havde masser af gode ting til sine piger i pausen:

-Pas på hvor I sparker bolden hen. Kig op. Vi havde flere gode perioder i første halvleg, og det får vi igen, men det er vigtigt, I snakker sammen.

Victor bryder ind:

- Fortsæt jeres gode spil, for det bliver måske en tilfældighed, der afgør kampen.

Se også: Hattrick på ti minutter

Fik overtaget
I anden halvleg fik Strandskolen overtaget, og anfører Thea Kronborg bragte midt i halvlegen sit hold foran 2-1.

Tune Skole kæmpede for at komme tilbage, men minutterne løb, og i sidste minut øger hjemmeholdet sin føring til 3-1 med et godt mål af Freja Spiegelberg.

Se også: Knust af Søndersø

Efter kampen fik vi fat i Ida Møller Andersen, der fik Strandskolens fidusbamse:

- Jeg spiller til daglig på U15 i Karlslunde IF, og her i dag synes jeg ikke rigtigt, jeg kom ind i kampen i første halvleg, men så gav jeg den gas, og det var fint, vi vandt. Selvfølgelig håber vi, at vi når langt, men det vigtigste er kammeratskabet, og at holdet har det godt sammen.

Se interview med Ida efter kampen efter kampen:

Følg os på Facebook

1 af 3 Strandskolens Ida Møller Andersen, der spillede en flot kamp og fortjent fik holdets fidustrold. (Foto: Erik Larsen)
2 af 3 Tune Skoles leder, Jonas, fortæller lige pigerne, hvordan kampen skal gribes an. (Foto: Erik Larsen)
3 af 3 Dette er sekundet før at Strandskolen bringer sig foran 2-1. (Foto: Erik Larsen)