Favoritterne vandt til sidst

Faldt med ære: Møllebakke-drengene var undertippede men kæmpede bravt

Møllebakkeskolens målmand klarer her en farlig situation. (Foto: Flemming Thomsen)
Møllebakkeskolens målmand klarer her en farlig situation. (Foto: Flemming Thomsen)

På Tingsteds Boldklubs flotte anlæg afvikledes kampen Nordbyskolen mod Møllebakkeskolen.

Se kampfakta

Lave forventninger
På forhånd havde Møllebakkeskolens lærer Rasmus ikke de helt store forventninger til kampen:

- Vi har kun tre klasser at tage spiullere fra, nemlig en syvendeklasse, en ottendeklasse og en niendeklasse.

Nordbyskolen har tre klasser på tilsvarende trin, så jeg kunne godt forstå hans betænkeligheder.

Se også: TV: Scorede ti sekunder før tid og vandt

Til at begynde med vekslede spillet frem og tilbage mellem de to hold uden nævneværdige episoder.

Gigantchancer
Efter ca. femten minutter lykkedes det Nordbyskolen at bringe sig i front ved anfører Magnus Kroman. Herefter overtog Nordbyskolen spillet og havde gigantchancer til at bringe sig yderligere foran.

Foran et tomt mål lykkedes det William Viis at heade bolden ved siden af. Stillingen var 1-0 ved halvleg.

Se også: TV: Hævnen er sød

Efter Pausen havde Nordbyskolen igen overtaget, og det ene gode angreb efter det andet bølgede frem mod Møllebakkeskolens mål.

Slukkede lyset
10 minutter før tid øgede Magnus Wamberg til 2-0 på straffespark. Men Møllebakkens farlige angriber Emil Kreutzfeldt ville det anderledes og broderede sig igennem det ellers stærke forvar hos Nordbyskolen og reducerede til 2-1.

Se også: TV: Keeperskift nyttede ikke

Men to minutter før tid slukkedes lyset for Møllebakkeskolen, da Rasmus Krog scorede til slutresultatet 3-1 til Nordbyskolen.

Begge hold leverede en fornem indsats, og det bliver spændende at følge Nordbyskolen fremover.

1 af 2 Nordbys Magnus Warming scorer til 2-0. (Foto: Flemming Thomsen)
2 af 2 Møllebakkeskolens målmand klarer her en farlig situation. (Foto: Flemming Thomsen)