Afgjort på straffe

Gys: Helt til sidste minut var intet sikkert

Spillerne fra de to skoler hilser pænt på hinanden. I midten dommer Rasmus, der trådte til, da kamptidspunktet blev flyttet. (Foto: Erik Larsen)
Spillerne fra de to skoler hilser pænt på hinanden. I midten dommer Rasmus, der trådte til, da kamptidspunktet blev flyttet. (Foto: Erik Larsen)

Det var en spændende pigekamp, der fandt sted i Ishøj her mandag eftermiddag. Holdene stod godt til hinanden og de gav tilskuerne en meget seværdig kamp.

Se kampfakta

Der var masser af åbne chancer til begge hold, og vi skulle såmænd ikke længere ind i kampen end til det fjerde minut.

Maria Loessin trykker til bolden, der bliver rettet af og snyder målpigen, Sofie From, i Pilehaveskolens mål.1-0 til hjemmeholdet, Vibeholmskolen, hvis piger alle spiller sammen i områdets klubber, og sjovt nok også med mange af modstanderne.

Dygtig målmand
Den eneste på hjemmeholdet der ikke spiller fodbold, er målpigen Sibel Sonmez, som ovenikøbet fik holdets fidustrold.

I pausen fik Pilehaveskolens træner, Vibeke, nok at se til med at putte lidt selvtillid ind i sine piger: “I kæmper super og gør det rigtige hele tiden. Vi har haft flere åbne chancer.

Se også: Stor spilforståelse

- Vi skal bare ved, men hvis resultatet stadig står, når der er femten minutter tilbage, så må Karen Olrik frem i angrebet, sagde hun.

Hos Vibeholmskolen sagde træner Dorte til sine piger:

- I skal løbe mere for hinanden. og selvom man er midtbanespiller, er man altså også en del af forsvaret.

Spændende
Kampen spidsede til i anden halvleg, hvor Pilehaveskolen spillede sin chance. Vibeholmskolen havde bolden mest, men Pilehaveskolen overspillede Vibeholmskolen på kontraer og havde flere giftige målchancer.

Se også: Kanon kamp af begge mandskaber

Men vi skulle helt hen i sidste minut før udligningen faldt, og det var Amanda Delcomyn, der tæt under mål fik prikket bolden over stregen.

1-1 og tilskuerne var klar til straffesparkkonkurrence. Her fulgtes holdene ad til 2-2, så brændte Vibeholmskolen, og det hele endte med en sejr til Pilehaveskolen på 5-3.

Se også: Favoritterne vandt til sidst

1 af 2 Holdleder Vibeke fortæller, hvordan sagerne skal gribes an, og det må have været guldkorn, for holdet vandt. (Foto: Erik Larsen)
2 af 2 Spillerne fra de to skoler hilser pænt på hinanden. I midten dommer Rasmus, der trådte til, da kamptidspunktet blev flyttet. (Foto: Erik Larsen)