Overlegen sejr

Stærkt: Maribo-drengene avancerede sikkert

Det brænder på i Ravnsborgskolen forsvar. (Foto: Bodil Zuschlag)
Det brænder på i Ravnsborgskolen forsvar. (Foto: Bodil Zuschlag)

Der blæste en kraftig vind på langs af banen i Horslunde og den benyttede udeholdet fra Maribo til straks fra kampens begyndelse at sætte sig på spillet. Det ene pæne angreb efter det andet rullede frem mod keeper Jonas Pedersens mål.

Se kampfakta

Fik afværget
De få gange Ravnsborgskolen nærmede sig Maribo skoles mål var, når Magnus Hansen tog et rush i venstre side, men hver gang dukkede der en modstander op og afværgede faren.

Efter ti minutter gik det galt for Ravnsborgskolen. Elias Hilmi kunne afdrible målmanden og bringe sit hold foran med 1-0. Ti minutter senere gentog han kunststykket. Denne gang var det med et godt langskud. Målmand Jonas havde hånd på bolden, men kunne ikke holde det kompetente skud. 2-0 ved halvleg.

Se også: Pigerne fik mange tæv

I pausen roste Maribo Skoles træner sine spillere, men mindede dem om, at nu var den kraftige vind imod, så der skulle arbejdes hårdt for at holde føringen.

Rykkede sammen
Ravnsborgskolens træner ville gerne have sit midterforsvar til at rykke tættere sammen, så modstanderen blev tvunget mere ud på fløjene.

I anden halvleg var billedet dog det samme. Maribo Skole sad på spillet og Ravnsborgskolen måtte kæmpe så hårdt i forsvar og på midtbane, så der ikke var overskud til selv at blive farlige.

Se også: TV: 10 til 10'erne

Overlegenheden udmøntede sig i endnu to scoringer til Maribo Skole – begge ved Andreas Ottesen og begge flotte mål efter gennemspillede angreb.

Flotte redninger
På trods af fire mål imod sig var der fidus til Jonas Pedersen i Ravnsborgskolens mål. Han forhindrede med mange flotte redninger yderligere scoringer. Fairplay håndklædet gik til Mads Kjøller Pedersen fra Ravnsborgskolen.

Maribo Skoles Simon Jensen modtog sit holds fidus. Han glimrede ved et godt overblik og var med i spillet stort set over hele banen.

Se også: Pilen Patricia på pletten

Efter kampen talte vi med Simon, som fortalte, at stort set hele holdet spiller på Maribos U17 hold som spiller i række 1.

-  Næste gang skal vi vist møde Sakskøbing skole og det bliver en hård kamp. Men det er jo en fordel, at vi kender hinanden her på holdet. Vi er i hvertfald  indstillet på at kæmpe alt hvad vi kan for at nå endnu en runde i turneringen.

1 af 6 Pigerne i 4. klasse er vilde med deres fodboldhold. (Foto: Bodil Zuschlag)
2 af 6 Tobias, Mikkel og Jonas glæder sig til at komme på banen. (Foto: Bodil Zuschlag)
3 af 6 Jonas Pedersen. Udspark. (Foto: Bodil Zuschlag)
4 af 6 Simon Jensen – glad kamp- og fidusvinder. (Foto: Bodil Zuschlag)
5 af 6 De to fidusvindere. Jonas oppe – Simon nede. Til sidst var det omvendt. (Foto: Bodil Zuschlag)
6 af 6 Det brænder på i Ravnsborgskolen forsvar. (Foto: Bodil Zuschlag)