Annonce:
Annonce:

TV: Hårdt tilkæmpet revanche

Straffe-drama: De to anførere gik forrest i underholdende 1-1-kamp

Kirstinedalsskolens anfører, Maria Uhre, jubler med holdkammeraterne efter hendes scoring. (Foto: Henrik Schou)
Kirstinedalsskolens anfører, Maria Uhre, jubler med holdkammeraterne efter hendes scoring. (Foto: Henrik Schou)
Annonce:

Hård og intens fight
Den venlighed, der ofte ses i pigefodbold, var afløst af hård fight og girlpower. Begge hold ville vinde. Og begge hold kæmpede med alle midler.

Hjemmeholdet havde afbud fra en syg Caroline Ramsvig, og hende kunne de godt have brugt på den midtbane, hvor hun normalt ligger og fordeler spillet.

TV: Uglerne smed alt væk til sidst

Begge hold startede forsigtigt. Ingen ville ikke blotte sig, og anfører Caroline Lyck fra Uglegårdsskolen gav ingen chancer væk, så det var meget begrænset hvad Kirstinedalsskolen havde af chancer i 1. halvleg.

TV: Se hattrick-heltens frisparkskasse

Annonce:

Maria Uhre i særklasse
Udeholdets spil var i den grad centreret om banens i særklasse bedste spiller Maria Uhre Nielsen. Hun drev bolden rundt. Hun tacklede den til sig, når andre havde mistet den, og hun løb som forbilledlig anfører rundt med opmuntrende tilråb og var også med, når lokummet brændte på udeholdets sidste del af banen.

Galleri: Uglegårdsskolen - Kirstinedalsskolen

Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor Uglegårdskolen ikke forsøgte at bremse hende noget mere. Andre hold har haft held til at sætte hende delvis ud af spil. Men i dag dækker kun et ord hendes præstation: Super.

Se alle de flotte billeder fra kampen her.

Uglegård havde initiativet
Det var altså Uglegårdsskolen, der havde initiativet i første halvleg, og den største chance tilfaldt holdets topscorer, Laura Froberg, som selv tog det frispark, der blev lavet på hende lige udenfor feltet. Hun glemte vist, at de havde medvind, så bolden røg temmelig meget over.

Marie Uhre (tv) med fin boldkontrol. (Foto: Henrik Schou)
Marie Uhre (tv) med fin boldkontrol. (Foto: Henrik Schou)
 

Men ellers var 1. halvleg mest præget af de farlige og præcise hjørnespark, som Laura Froberg lagde ind i feltet fra begge sider med stor dygtighed, men ingen formåede at sparke den ind, så 0-0 ved pausen.

TV: Kragerne videre - men rekorden faldt

Annonce:

Gode råd i pausen
Der blev talt meget i begge lejre i pausen. Kirstinedal ville prøve at udnytte medvinden til at få bolden længere frem på banen. Træneren bad kanterne om, at de af og til skulle søge ind i banen:

- Husk når Lyck har bolden, så fald tilbage. Hun sparker langt. Og ellers så lukker vi dem bare ned, sluttede en energisk træner, der tydeligvis havde forberedt sig til kampen.

Det sidste Uglepigerne fik at vide var:

- I må ikke lade Maria ligge alene midt på banen med bolden med front mod målet. Det må bare ikke ske.

Fanget i saksen igen

Så startede 2. halvleg. Og efter fem minutter skete det så alligevel. Maria fik bolden midt på banen foran målet. Ingen var i nærheden af hende, og som hun selv sagde efter kampen:

- Jeg havde jo medvind, og målmanden havde solen i øjnene, så hvorfor ikke skyde, så det gjorde jeg, og bolden blev hamret ind i kassen og Kirstinedalsskolen førte 1-0.

Annonce:

Uglegårdsskolen lagde presset
Det fik presset på udeholdets spillere til at vokse og ganske kort tid efter fik hjemmeholdet hjørne. Alle vidste, at Lauras indlæg var farlige, og der blev dækket op. Men ikke godt nok.

Stjernerne startede med skolefodbold

Anfører Caroline Lyck var trukket med op, og da bolden lidt tilfældigt havnede hos hende, sparkede hun den elegant i mål, og så var uafgjort igen 1-1.

Hjemmeholdet satte nu alle sejl til for at få skibet i land med en sejr. De fik mange chancer, men Kirstinedalsskolens forsvar fungerede upåklageligt. Maria Uhre som bølgebryder og fire solide bagspillere og en god keeper fik effektivt blokeret for alle Uglernes forsøg.

Her viste især Clara Andersen stor vilje og styrke, når det brændte på, og det gjorde det tit, når den hurtige kantspiller fra Uglegårdsskolen Zana Useinovski drønede op langs kanten.

Comeback-dronninger

Men de fik aldrig puttet den afgørende bold i kassen, og så skulle pigerne ud i en de benhårde afgørelser på straffe.

Annonce:

Ingen ville sparke
Det tog rigtig lang tid, før trænerne fik 'overtalt' fem piger til at være skytter, men selvfølgelig var de klar, da dommeren linede holdene op til den sidste afgørende dyst i dagens kamp.

Der blev scoret af begge hold af de to første skytter, og Kirstinedal kom også foran 3-2, inden det blev anfører Caroline Lycks tur. Caroline havde spillet en fremragende kamp, men her svigtede nerverne, og hun skød over.

Uglegårds Louise Markvad kaster sig forgæves. (Foto: Henrik Schou)
Uglegårds Louise Markvad kaster sig forgæves. (Foto: Henrik Schou)
 

Så kom næste anfører til bolden. Maria Uhre Nielsen var iskold, og bolden kunne ikke sidde mere sikkert:

Se scoringen her:

Uglegårds Sille Dahl gav hjemmeholdet et lille håb med en scoring til 5-4, men da Clara B. Andersen derefter gik til bolden, kunne hun med en scoring afgøre kampen.

Og det gjorde hun, og pigerne fra Kirstinedalsskolen kunne herefter juble højt og længe.

Se det afgørende spark og den efterfølgende jubel her:

Annonce:

Kirstinedalsskolen vandt herefter kampen med 6-4 og der var en stor forløsning, og nærmest euforisk glæde, blandt pigerne og deres supportere , fordi holdet sidste i år i kredssemifinalen tabte med 3-1 til  netop Uglegårdsskolen.

Se sejrsdansen her:

Hermed fik vi landets første kredsfinalist.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: