TV: Landsholdsspiller åbnede festen

Stjernestøv: Profil scorede første mål

Landsholdsspilleren  Laura Hermann, der til daglig spiller for Brøndby IF. Foto: Bodil Zuschlag
Landsholdsspilleren Laura Hermann, der til daglig spiller for Brøndby IF. Foto: Bodil Zuschlag

Østre Skole har ikke kunnet mønstre et pigehold i mange år, men i denne sæson skulle det være. Holdet er bygget op omkring Laura Hermann, som til daglig spiller på Brøndbys U18 hold, og som er inde omkring DBUs U16 pigelandshold. Desuden er der en række piger, som til daglig optræder på NFCs U14 og U16 hold. Se kampfakta her.

Fredagens modstander på Toreby-Grænges anlæg var Sundskolen. Alle spiller i Toreby Grænge, og tre af spillerne har dobbelt medlemskab, hvilket betyder, at de også spiller i NFC. Der var derfor lagt op til en spændende og jævnbyrdig kamp.

Hermannen nettede
I starten af kampen kunne det også ses, at det ville blive en meget jævnbyrdig affære. Det blev gået til den, og begge hold forsøgte sig med meget direkte spil. Der blev fightet om hver eneste bold, så der var meget spil på midten af banen, og der var ikke nogle oplagte målchancer. Sådan forløb det indtil midten af halvlegen, hvor Laura Hermann brød igennem og udplacerede Mathilde Johansen i hjemmeholdets mål.

Se Laura Hermann score til 1-0:

Stillingen 0-1 holdt indtil pausen. Der var ellers chancer til Maria Ghazpiaz fra Sundskolen og Julie Koch fra Østre Skole, men det blev kun lige ved og næsten.

Østre Skole vandt i sidste ende. Foto: Bodil Zuschlag
Østre Skole vandt i sidste ende. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: Uglerne fløj videre

Pas på Laura
Selvom hjemmeholdet var bagud 0-1, var der masser af opbakning til Sundskolens spillere fra træner Jacob.

- Vi er rigtig godt med. Når I afslutter, skal der sparkes igennem, og I skal tro på det. Vi skal mere over kanterne, så vi kan brede spillet ud. Pas på Laura. Der skal altid være ekstra opbakning på hende, når hun kommer i løb, sagde Jacob.

Anden halvleg fortsatte i samme billede. Masser af fight på midten af banen, men med et lille overtag til Østre Skole. Både Laura Hermann og Kamma Parkov havde chancer til at afgøre kampen for Østre Skole, men det lykkedes ikke. Og så gik det galt i den anden ende. Pludselig smuttede Amalie Hougaard igennem Østre Skoles midterforsvar og udplacerede Cecilie Andersen i Østre Skoles mål. Stillingen var nu 1-1 og dermed helt lige.

Opbakning på lægterne. Foto: Bodil Zuschlag
Opbakning på lægterne. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: Kæmpede mod overmagten

Afgjorde affære
Så småt begyndte holdene at spekulere i straffesparkskonkurrence. Men Julie Koch fra Østre Skole tog sagen i egen hånd. Et par minutter før slutfløjt tog hun en fornem solotur gennem Sundskolens forsvar og bragte sit hold foran 2 -1.

Selvom Sundskolen pressede på de sidste par minutter, red Østre Skole stormen af, og de kunne juble over sejren i deres debutkamp i verdens største skolefodboldturnering.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen