Vendte kampen

Heltestatus: To af pigerne fra hjemmeholdet deltager for fjerde gang

Lisa Seebach med bolden spillede en flot kamp. Foto: Johnny Thorsen
Lisa Seebach med bolden spillede en flot kamp. Foto: Johnny Thorsen

Tirsdag tog Hedelyskolen imod Pilehaveskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

To af pigerne fra Hedelyskolen tog tirsdag hul på deres fjerde sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold, og begge piger går kun i 8. klasse. Så femte sæson ligger inden for rækkevide.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Intens affære

Gik tværs over banen
De to dygtige piger vil være i stand til at opnå heltestatus på deres skole, idet det blev til en 5-1 sejr over Pilehaveskolen.

Selvom Hedelyskolen kun stillede op med 11 spillere fra start, så var de i teten fra kampens start. Og efter små to minutters spil, fik man et varsel om, hvilken vej vinden blæste. Et hovedstød fra Hedelyskolen fløj over gæsternes mål, og hjemmeholdet forsatte i et monotont og dræbende tempo, hvor gæsterne sjældent var over på modstanderens banehalvdel.

Men det er tidligere set, at den ene skole presser og presser, og så slår den anden skole kontra. Det skete også her, men inden da havde publikum fået noget at more sig over. Som sagt var hjemmeholdet kun lige 11 spillere, med pludselig dukkede spiller nummer 12 op iført bare fødder i fodboldstøvlerne.

Og da publikum gjorde hende opmærksom på, at hun skulle skynde sig over på den anden side til sin skoles udskiftningsboks, tog Amani Sharif det bogstaveligt. I stedet for at løbe hele vejen uden om banen, valgte hun den korteste vej - nemlig på tværs af banen imens spillet bølgede frem og tilbage. Men dommeren havde jo ryggen til, og hvad man ikke ser, har man jo ikke ondt af.

Værterne kom bedst ud af opgøret. Foto: Johnny Thorsen
Værterne kom bedst ud af opgøret. Foto: Johnny Thorsen

Se også: TV: Saksede den hjem

Kendte besøgstid
Og tilbage til kampen, hvor Pilehaveskolen først var oppe Hedelyskolens straffesparksfelt efter næsten ti minutters spil. Men så kendte de også deres besøgstid, og så stod det 1-0 til gæsterne. Målet blev sat ind af Ella Brønnum.

Men det slog ikke værterne ud, og inden for de næste minutter havde de to kæmpe chancer. Først var der tre spillere, som kæmpede om, hvem der skulle sende bolden det sidste stykke over stregen. Imens de kæmpede om dette, kom Cathrine Honorè ud af sit mål og samlede bolden op blandt venner og fjender.

Og kort efter skød Hedelyskolen bolden på overliggeren. Men så var heldet også opbrugt hos udeholdet, da Luna Døngaard sendte en assist til sin anfører Isabella Eliasen, der bragte balance i regnskabet. Luna Døngaard havde i øvrigt sin egen supporter i form af sin far.

Kort efter bragte Luna selv sin skole foran med 2-1 efter en flor førsteberøring. Og i det døende minut af første halvleg kom Lisa Seebach med en flot assist, men afslutningen blev brændt.

Der blev spillet flot fodbold. Foto: Johnny Thorsen
Der blev spillet flot fodbold. Foto: Johnny Thorsen

Se også: TV: Cruisede videre

Lukkede og slukkede
I anden halvleg blev Luna flyttet over i højre side, og så forsvandt hun helt ud af kampen i en periode. I stedet overtog Isabella Eliasen taktstokken, og hun scorede yderligere to kasser.

Men lad os lige komme tilbage til spilleren, som benyttede den hurtigste genvej på tværs af banen. Da hun nu endelig havde fundet sine medsøstre, så manglede hun strømper, så nu var hun væk igen. Så det var godt, at Hedelyskolen ikke havde nogen spillere, som ønskede en pause.

Og så tilbage til kampen hvor anden halvleg startede med en scoring af Isabella Eliasen til 3-1. Kort efter gjorde hun det til 4-1, og det var dermed hendes tredje scoring. Og den spiller, som var på jagt efter strømper, var nu kommet tilbage. Hun fandt dog kun benskinner, så hun måtte på jagt efter strømper igen.

Med bare ni minutter igen var Amani Sharif tilbage på udskiftningsbænken med alt det udstyr, der hører til en ”lovlig” fodboldkamp. Og så kunne hun endelig komme i kamp for sin skole.

Nu var Luna igen kommet tilbage til sin favoritplads, hvor hun kunne score sit andet og sin skoles femte mål til slutresultatet 5-1.