Bedst fra pletten

Jævnbyrdig affære: Østre Skole gik videre efter straffe

Østre Skole trak det længste strå efter en lang og ikke mindst intens affære. Foto: Bodil Zuschlag
Østre Skole trak det længste strå efter en lang og ikke mindst intens affære. Foto: Bodil Zuschlag

Selvom kalenderen siger den 23. oktober, var det årets første hjemmekamp for Nørre-Alslev Skoles piger. Derfor vidste holdet ikke, hvor de stod forud for dagens kamp mod Østre Skole.

Se kampfakta her.

Inden kampen fik Ekstra Bladet Skolefodbold en kort kommentar fra hjemmeholdet Emma Sofie Riis, der dog glædede sig til dagens kamp.

- Vi ved ikke helt, hvor vi står. Der er godt nok en del spillere, som også var med sidste år, men der er også nogle, som ikke spiller fodbold til daglig. Jeg tror, det bliver en lige kamp, og så bliver det sjovt at møde min bedste veninde, som spiller for vores modstandere fra Østre Skole. Til daglig er vi på samme hold i NFC, fortalte Emma.

Klar til kamp. Foto: Bodil Zuschlag
Klar til kamp. Foto: Bodil Zuschlag
 

Manglede deres stjerne
Gæsterne fra Østre Skole var uden deres helt store stjerne, Laura Hermann, der til daglig spiller for Brøndby IF og det danske U16-landshold. Hun betyder en hel del for holdet, forklarede Julie Koch.

- Vi mangler en del spillere i dag. Blandt andet Laura Hermann, som betyder meget for vores spil. Men så må vi andre jo bare gå ekstra til den. Det kunne i hvert fald være dejligt med en sejr i dag, sagde hun.

Se også: TV: Landsholdsspiller åbnede festen

Kom bedst fra start
Nørre Alslev Skole lagde bedst ud, og angrebene rullede frem mod udeholdets mål, og de havde slet ikke overskud til at organisere sig. Overtaget i spil udmøntede sig dog ikke i de store målchancer. Det tætteste, de kom på en scoring, var to langskudsforsøg fra Emma Riis.

Men lige pludselig skete der noget i den anden ende. Julie Koch tog en sig dribletur fra egen banehalvdel, men blev tacklet i sidste øjeblik. Efter et par kontraer endte bolden alligevel hos Julie, som resolut tog chancen og sparkede bolden i kassen efter et langskud.

Det var første gang, Østre Skole overhovedet var i nærheden af hjemmeholdets mål, så det må siges at være en flot udnyttelse af deres chancer.

Se også: Vilde William slog til på ny

Sad stadig på kampen
Det var dog stadig Nørre Alslev, der sad på kampen, selvom den uventede scoring gav Østre Skole tro på tingene. Østre Skole stod fortsat godt i forsvaret, og hjemmeholdet havde svært ved at trænge igennem gæsternes forsvar. Bedste tilbud var et skud på stolpen fra Emma Riis. Kort efter bragte hun dog balance i regnskabet. Et langskud snød Katrine Skovgaard i målet, og så var stillingen 1-1.

Det var også stillingen, da mandskaberne gik til pause.

I pausen tog værternes træner, Jens, ordet.

- I spiller rigtig flot. De har én chance, og den scorer de på. Det er ærgerligt. I skal passe godt på Julie. Hun må ikke kunne drible frem ad banen. Forsvaret skal rykke med frem, så I kan støtte midtbanen. Det bliver rigtig hårdt det her, men det er 30 minutter, og så kan vi puste ud bagefter, sagde han.

Nørre-Alslev Skole på bolden. Foto: Bodil Zuschlag
Nørre-Alslev Skole på bolden. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: Sikkert videre

Fyr løs
I udeholdets lejr fik spillerne at vide, at de skulle holde øje med værternes Emma, som havde vist sig farlig i første halvleg.

- Vi holder ekstra øje med Emma, og så skal der bare fyres løs på mål. Tag bare en masse langskud, sagde træner Kirsten.

Se også: TV: Snublede kort før tid

Jævnbyrdig affære
Anden halvlegs første chance tilfaldt Østre Skoles Solvej Havlykke, som blev spillet flot fri i højre side. Hendes afslutning sad dog lige i favnen på Tanja Månsson.

I første halvleg sad værterne på kampen, men anden halvleg blev en mere jævnbyrdig affære. En gevaldig regnbyge midtvejs i anden halvleg lagde også en dæmper på spillet, men pludselig skete der noget. En hånd på bolden i hjemmeholdets felt blev takseret til straffe. Julie Kock udnyttede sikkert den store chance fra pletten, og så var udeholdet igen foran.

Ti minutter havde Nørre Alslev til at jagte udligningen. Det virkede dog lidt som om, at de manglede kræfterne og troen på, at de endnu en gang kunne komme tilbage i kampen. Endnu en gang var det Emma, som reddede sit hold. Hun vristede sig fri af sin mandsopdækning, og efter en formidabel dribletur satte hun bolden i mål til 2-2.

Nørre-Alslev Skole gav Østre Skole kamp til stregen. Foto: Bodil Zuschlag
Nørre-Alslev Skole gav Østre Skole kamp til stregen. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: TV: Afgjort i de døende minutter

Måtte afgøres fra pletten
I de sidste fem minutter jagtede begge mandskaber de afgørende scoring. Østre Skole var tættest på, men formåede ikke at score, og derfor måtte kampen afgøres fra pletten.

Her brændte Nørre Alslev Skole deres to første forsøg, og da Østre Skole scorede på deres fire første spark, var kampen afgjort. Østre Skole vandt dermed kampen med cifrene 6-4. I næste runde skal de møde Præstø Skole, hvor de forhåbentligt har Laura Hermann med i truppen.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nørre-Alslev Skole - Østre Skole, 3-6

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Emma Rasmussen, Nørre-Alslev Skole
Laura Christoffersen, Østre Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Caroline Ditlevsen, Nørre-Alslev Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere