Bragede godt igennem

Målfest: Der blev i alt scoret hele tolv mål i hele kampen

De teknisk gode spillere fra Ellemarkskolen viste deres værd, da de mødte Vemmedrupskolen. Foto: Johnny Thorsen
De teknisk gode spillere fra Ellemarkskolen viste deres værd, da de mødte Vemmedrupskolen. Foto: Johnny Thorsen

Drengene fra Vemmedrupskolen skulle tage imod udeholdet fra Ellemarkskolen i denne kamp i anden runde.

Værterne havde før denne kamp mødt Køge Lille Skole, som de vandt 5-3 over. Gæsterne havde mødt Køge Bugt Privatskole i deres første og seneste kamp. Dem vandt de hele 13-1 over. Nu måtte vi se, hvem der kunne spille sig videre til tredje runde.

Se kampfakta her.

TV: Bølgede frem og tilbage

Stort talent på holdet
Udeholdets Ali El Barnity fylder ikke særlig meget fysisk på en fodboldbane. I holdets første kamp scorede han fem mål. I denne kamp styrede han sin skoles højre kant, som om han ejede den. Flere af hans indlæg lå så præcis til sine medspillere, at de bare skulle sætte en inderside til for at skubbe den det sidste stykke over stregen.

Ali er en fryd for øjet, og hans teknik og hurtighed er unik. Så er han ikke bange for at dirigere rundt med sine skolekammerater, selvom de er hoveder højere end ham selv.

Anføreren for Ellemarkskolen Denis Dzin blev præsenteret for to gule kort i kampen. Foto: Johnny Thorsen
Anføreren for Ellemarkskolen Denis Dzin blev præsenteret for to gule kort i kampen. Foto: Johnny Thorsen

TV: Fightede til sidste fløjt

Tog tingene alvorligt
Udeholdet tager altid Ekstra Bladet Skolefodbold meget seriøst. Det bragte dem i 2011 i finalen, som den gang blev afviklet i Parken.

Det er altid spændende at se, hvilke spillere Flemming Hede og Klaus Skov stiller med. Man bliver sjældent skuffet.

- Vi træner en gang om ugen hele året igennem. Det gør vi også, når skolens hold er slået ud. Vores hold i år har en del små spillere, så vi kan nok ikke nå så langt, fortalte Flemming, som er gæsternes træner.

Udeholdet havde deres største styrke i det offensive, hvor de gav debut i sæsonen til Lyngby-spilleren Nicklas Gjøg. Han scorede tre mål, og hans medspiller Erkan Tamer scorede fire mål.

Værterne var utrolig dygtige til at slå kontra. Det var når deres modstandere havde fået gule kort og ti minutters udvisninger, og værterne så var i overtal. Der kunne de let spille sig i to-mod-en-situationer.

Hjemmeholdet måtte se sig slået med 3-9. Men stor respekt for holdets indsats mod forhåndsfavoritterne, hvor især målvogteren Nyad Safi fortjener stor ros for mange gode indgreb samt store lederevner som sidste skanse.

Selvom man er banens mindste, så kan man godt dirigere med sine noget større holdkammerater. Foto: Johnny Thorsen
Selvom man er banens mindste, så kan man godt dirigere med sine noget større holdkammerater. Foto: Johnny Thorsen