Delte i porten

Afgørelsen faldt ikke: Der måtte en straffesparkskonkurrence til at afgøre den tætte affære

Kampen blev så tæt, at den skulle finde sin afgørelse på straffespark. (Foto: Johnny Thorsen)
Kampen blev så tæt, at den skulle finde sin afgørelse på straffespark. (Foto: Johnny Thorsen)

Sundskolen fra Toreby på Lolland og Nørre-Alslev Skole fra Falster havde torsdag formiddag sat hinanden i stævne i et dobbeltopgør, hvor begge skolers piger og drenge skulle mødes på Toreby-Grænge stadion. Besøget på dette hyggelige stadion var alle kilometerne værd, og når så vejret indbyder til fodbold på 1. klasse, så kan man ikke forlange mere.

De mange fremmødte tilskuere fik da også en seværdig kamp og fuld valuta for pengene, for kampen endte 2-2 efter ordinær spilletid, og så skulle kampen afgøres fra 11-meterpletten.

Se også: Patrick sloges for skolen

Der var masser af gode takter i kampen. (Foto: Johnny Thorsen)
Der var masser af gode takter i kampen. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Stærke individualister
Men inden vi nåede så langt, så havde de to skolers piger givet hinanden en fin kamp. Begge hold havde individualister på et højt niveau og flere af de bedre var nogle af kampens mindste, hvad angik fysik.

Det var gæsterne, der kom bedst fra start. De kom de da også foran ved Emilie Clausen og efter denne scoring gik lidt af presset af. Hjemmeholdet kom bedre med og havde flere farlige kontrachancer. På en af disse kom Louise Christiansen alene af sted, og hun levnede ikke keeperen i Nørre-Alslevs mål nogen chance, da hun tordnede bolden op i venstre målhjørne.

Hjemmeholdet kunne være kommet på 2-1 i slutningen af første halvleg, men her valgte man at skyde lavt, så Christine Hansen i Nørre-Alslevs mål klarede i stor stil.

Se også: Historiebøgerne blev opdateret

Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Johnny Thorsen)
Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Stærk anfører
Hele kampen igennem dirigerede anfører Mille Hildebrandt sine spillere og fordelte boldene rundt. Hun skabte mange chancer på hendes dybe afleveringer, og selvom Nørre-Alslev også sad på anden halvleg, så var det værterne som havde de farligste chancer. Nørre-Alslev kom foran på mål af Katrine Riis, og så burde kampe være afgjort, men nej.

To minutter før tid fik Sundskolen udlignet til 2-2 ved Julie Jønch. Så skulle kampen afgøres fra 11-meterpletten. Her var gæsterne bedst, idet Sundskolen brændte to af de første tre skud, imens Nørre-Alslev udnyttede deres forsøg hundrede procent, så slutresultatet blev 6-3 til gæsterne.  

Pigerne måtte afgøre kampen på straffe. Her trak Nørre-Alslev Skole det længste strå. (Foto: Johnny Thorsen)
Pigerne måtte afgøre kampen på straffe. Her trak Nørre-Alslev Skole det længste strå. (Foto: Johnny Thorsen)
 

1 af 2 Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Johnny Thorsen)
2 af 2 Kampen blev så tæt, at den skulle finde sin afgørelse på straffespark. (Foto: Johnny Thorsen)