En halvleg gjorde forskellen

Gyldne minutter: Knækkede sin modstander

Lindeskovskolen var stærkest i en velspillet fodboldkamp. Foto: Kenneth Frohmé
Lindeskovskolen var stærkest i en velspillet fodboldkamp. Foto: Kenneth Frohmé

Lindeskovskolen tog på hjemmebane imod Nørre Vedby Skole, og det skulle vise sig at blive en flot fodboldkamp.

Se kampfakta her.

Se også: Tog teten

Flot og seværdig start
De første 15 minutter af kampen var et godt eksempel på flot positions fodbold, hvor bolden fik lov til at arbejde mellem spillerne. Efter et hjørnespark til udeholdet slog Lindeskov kontra. Her scorede Hijratullah Dilsooz kampens første flotte mål.

Der gik dog ganske kort tid, så var der koks i hjemmeholdets forsvar, og Benjamin Halling kunne let score til stillingen 1-1.

Blot to minutter før pausefløjtet scorede hjemmeholdets Dennis Saqiri på et flot langskud til pausestillingen 2-1 til hjemmeholdet.

Se også: TV: Forrygende flot fodbold

Klasseforskel
I anden halvleg var der klasseforskel mellem de to hold, og i løbet af de første 20 minutter scorede hjemmeholdet ikke mindre end seks mål. Henholdsvis Salman Hamid, Junes El-Sayed, Dennis Saqiri og Huratullah Dilsooz kom på tavlen en enkelt gang hver, Geryes Doxi nettede to gange, og så var den kamp afgjort på ingen tid.

I løbet af de sidste fire minutter af opgøret fik gæsterne reduceret til 8-3 på mål af Jacob Petersen og Viktor Frank. 8-3 blev også kampens resultat.

Se også: Da munken gik i engen og sejrede

Ros til begge mandskaber
Hos hjemmeholdet var de bærende kræfter Salman Harmidi og boldgeniet Junes El-Sayed, mens også Ida Henningsen gjorde en god figur.

Hos Nørre Vedby Skole skal der lyde en ros til Louis Carbone og Anton Frank, som gjorde deres ypperste for at holde sammen på midtbanen. Der skal også være stor ros til gæsternes målmand Tobias Nissen, som stod en flot kamp.

Ida Henningsen var den eneste pige på banen, og hun var glad efter kampen.

- Hvor er det dejligt at få lov til at spille sammen med drengene, når vi ikke selv kan stille med et pigehold, sagde Ida Henningsen.

Med nederlaget må Nørre Vedby Skole takke af for denne gang i Ekstra Bladet Skolefodbold, mens Lindeskovskolen er videre til næste runde, hvor de skal møde vinderen af Sundskolen og Østre Skole.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere