Fantastisk fairplay

Helt i orden: Pigerne fra begge mandskaber udviste stor respekt kampen igennem

Inden kampen byttede de to anførere anførerbind. (Foto: Johnny Thorsen)
Inden kampen byttede de to anførere anførerbind. (Foto: Johnny Thorsen)

Der var lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, da de to Køge-skoler, Søndre Skole og Hastrupskolen krydsede klinger på Ravnsborg Hallens grønsvær.

Se kampfakta her

Kampen i Sjælland syd gjaldt ikke alene en plads i fjerde runde, men også håneretten, da flere af pigerne spiller på samme hold i Herfølge/Køge Pige FC. Hastrupskolens piger havde stor respekt for Søndre Skoles anfører Mille Hornø, som kan sparke en ko ud af en kløvermark.

Knald på i kampen. (Foto: Johnny Thorsen)
Knald på i kampen. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Det var i det hele taget fire-back-kæden hos Søndre Skole, der stod stærkest i første halvleg. Det gjorde de første 30 minutter meget chancefattige. Den største chance tilfaldt hjemmeholdet, da keeperen i Hastrup-målet begik et indirekte frispark. Hun tog bolden op igen efter at have lagt den på jorden. Men Mille Hornø sendte bolden et godt stykke over tværribben i halvlegens døende sekunder.

Hvis Søndre Skole kunne blive ved med at sende bolden langt ud af kommunen, lignede det en afgørelse fra 11-meter-pletten. Amanda Knop, som dannede makkerpar med Mille Hornø i Søndre Skoles midterforsvar, begyndte at se lidt brugt ud.

Se også: TV: Slagtede sin gamle skole

Se også: Vandt på straffe - røg ud bagefter

Erstatningen gjorde god figur

Pludselig kom Ranya El-Sayed fri i højre side efter at have sat Melis Karabacak af. Inde foran målet fandt hun Stine Rasmussen og så stod det 1-0 til gæsterne. Det var fuldt fortjent, eftersom anden halvleg kun var spil til hjemmeholdets mål.

Melis Karabacak, fidusbamsevinder for hjemmeholdet. (Foto: Johnny Thorsen)
Melis Karabacak, fidusbamsevinder for hjemmeholdet. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Og da Hastrupskolen scorede til 2-0 ved Emma Steiness og Søndre Skoles målmand, Tilde Hornø, måtte bæres fra banen med en knæskade, som hun pådrog sig under opvarmningen, så var kampen nærmest afgjort.

Så selv om erstatningen på målmandsposten, Melis Karabacak, gjorde det godt, så kunne hun ikke forhindre Rebecca Poulsen i at slå sidste søm i Søndre Skoles ligkiste. Hvis ikke Melis havde hevet en kanonredning op af hatten, så kunne Rebecca også have gjort til 4-0. Hjemmeholdet fik dog pyntet lidt på slutresultatet, da Ida Boesen scorede i kampens overtid.

Se også: Nyt system gav pote

Rebecca til venstre scorede til 3-0 for gæsterne.  (Foto: Johnny Thorsen)
Rebecca til venstre scorede til 3-0 for gæsterne. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Fairplay
På baggrund af anden halvleg var det fortjent, at pigerne fra Hastrupskolen nu er klar til fjerde runde, hvor vinderen imellem Askovskole og Havdrup Skole venter.

Søndre Skoles anfører, Mille Hornø, levede til fulde op til fairplay-begrebet. (Foto: Johnny Thorsen)
Søndre Skoles anfører, Mille Hornø, levede til fulde op til fairplay-begrebet. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Ud over en velspillet kamp mellem de to Køge-skoler, så var fairplay også i højsædet. Kampen startede med at de to anførere, Mille Hornø og Anja Wagner, byttede anførerbind, så den udmærkede dommer Alex Hansen kunne se hvem han skulle henvende sig til. I anden halvleg så man Mille bære en tilskadekommen modstander ud, så spillet kunne forsætte. Derfor var det fuldt fortjent, at fairplay-håndklædet gik til Søndre Skoles anfører.

1 af 2 Hastrupskolens piger havde styr på fletningerne. (Foto: Johnny Thorsen)
2 af 2 Inden kampen byttede de to anførere anførerbind. (Foto: Johnny Thorsen)