Fem skarpe til Oliver Preisler

Uglegårdsskolen: Oliver har stor respekt for modstanderen

Oliver Preisler er fuldstændig klar til kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Oliver Preisler er fuldstændig klar til kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Nu er det endelig tid til kvartfinalerne. Vi varmer derfor op til kampene sammen med spillerne. Her kommer du tættere på Oliver Preisler fra Uglegårdsskolen.

TV: 'Det var en sindssyg oplevelse'

Hvordan har I forberedt jer til kampen?

- Vores forberedelse har gået på at gøre os så gode som muligt individuelt i klubberne, da ledelsen på skolen ikke har givet os lov at træne i skoletiden med skolefodbold-holdet. Til gengæld fik vi arrangeret en træning, som vi gennemførte i onsdags, uden for skoletiden, hvor vi fik trænet noget opspil og dødbolde. Mentalt er vi meget klar, og alle er individuelt vildt motiverede og klar.

Hvordan er stemningen på skolen?

- Stemningen har indtil slutningen af marts været meget afslappet, men her hvor april er startet, er folk begyndt at spørge meget ind til kampen, og lærerne er begyndt at kigge på togtider. Så der er stor opbakning fra skolens side af, og det giver en masse mental power.

Hvor meget glæder du dig til kampen?

- Jeg glæder mig lige så meget til kampen, som små børn glæder sig til juleaften. Jeg har talt ned til kampen hver evig eneste dag og ser stadig utrolig meget frem til kampen. Mit spændingsniveau er helt i top.

Hvad tror du, at resultatet bliver?

- Jeg har meget respekt for vores modstandere, men jeg tror også meget på vores eget hold. Det er svært at komme med et resultat, men jeg regner stærkt med en sejr. 1-2 eller 0-1 tror jeg er et godt bud på kampens resultat

Har I nogle skader, eller er alle klar til kamp?

- Vi har pt. alle med til kampen på tirsdag. Dog skal de sidste lige snakke med deres trænere, men det ser lovende ud.

Følg Oliver og resten af Uglegårdsskolen, når de skal aktion tirsdag 10. april.