Fra skurk til helt

Fik hovedrolle: Gjorde skaden god igen

Freja Larsen fra Holmegaardskolen gik fra skurk til helt i opgøret. Foto: Johnny Thorsen
Freja Larsen fra Holmegaardskolen gik fra skurk til helt i opgøret. Foto: Johnny Thorsen

Freja Larsen fra Holmegaardskolen kan sove lettet i nat. Et kvarter før kampens afslutning mod Kobberbakkeskolen var hun kommet så langt ud af sit mål, at det ikke længere var tilladt for en målvogter at bruge sine hænder, og hvis man overtræder denne regel, så koster det et gult kort og ti minutter i straffeboksen.

Selvom det er skolefodbold for piger, så er der ingen kritik af den udmærkede dommer, selvom Holmegaardskolens lærer mente, at man godt kunne se igennem fingrene for denne regel. Med et kvarter tilbage af kampen måtte en af markspillerne trække i målmandstrøjen og på dette tidspunkt førte gæsterne med 2-0. I øvrigt en helt fortjent føring.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Makkerpar tryllede

En spiller i overtal hjalp
Med en spiller i overtal skiftede kampen lidt karakter, da Holmegaardskolen havde haft godt styr på tingene indtil det gule kort til keeperen. Pludselig blev pigerne fra den tidligere glaspuster by tvunget i knæ, og den sikre føring blev pludselig skrøbelig som glas.

Som følge af straffen for det gule kort kom et frispark, som blev taget af Signe Wissing der bankede bolden på træværket. Men tre minutter senere slap gæsterne ikke med skrækken, da Sophia Marcussen fik reduceret for værterne, og nu vejrede hjemmeholdet morgenluft, og fem minutter efter blev der udlignet ved Signe Wissing.

Med to minutter igen plus det løse, kom Freja Larsen igen på banen og kort efter kunne et frispark fra Holmegaard have lukket kampen, men efter 67 minutters intens fight skulle afgørelsen findes fra 11-meter pletten, men inden man skulle i gang med den nervepirrende afgørelse, går vi lidt tilbage i kampen.

Der blev kæmpet godt i opgøret, hvor der var meget spil frem og tilbage. Foto: Johnny Thorsen
Der blev kæmpet godt i opgøret, hvor der var meget spil frem og tilbage. Foto: Johnny Thorsen

Se også: TV: Tog styringen

Comeback og drama
Holmegaardskolen lagde fra start et vældigt pres på Kobberbakkenskolen og efter bare seks minutters spil af lå bolden i hjemmeholdets mål sendt ind af Freja Stockmarr, og selvom værterne havde enkelte sporadiske forsøg, så havde Holmegaardskolen godt styr på defensiven med mange spillere bag bolden, når modstanderne havde bolden.

For os der elsker god fodbold, ønsker vi hold med offensive kvaliteter, men der skal lyde den største respekt til Holmegaardskolen og deres tålmodighed og disciplin i det defensive arbejde, og dermed blev kampens første 30 minutter også chancefattig med to chancer til hvert hold. Og bag den dygtige forsvarskæde havde Holmegaardskolen som sagt en god keeper i Freja Larsen, som i første halvleg ikke blev sat på de store prøver.

- Vi skal lukke ned for Signe Wissing, sådan lød ordren fra Holmegårdsskolens lærer i pausen, og så samlede Julie Nielsen sine holdkammerater til en peptalk inden kampens sidste 30 minutter.

Julie Nielsen samlede sine holdkammerater i pausen og gav dem en peptalk. Foto: Johnny Thorsen
Julie Nielsen samlede sine holdkammerater i pausen og gav dem en peptalk. Foto: Johnny Thorsen

Se også: Afgjort fra første fløjt

Vendte kampen på hovedet
Efter pausen blev ordren overført til banen, hvor der hele tiden blev holdt et vågens øje med den store regissør og angriber, og indtil gæsterne blev reduceret til ti spillere, blev Signe Wissing holdt nede, og selvom den meste energi blev brugt på defensiven, så var udeholdet også gode på kontra, og på et af disse angreb kom gæsterne på 2-0 efter 34 minutter ved Laura Olsen.

Men selvom det nu var opad bakke for Kobberbakkeskolen, så slog de også nogle giftige kontraangreb, og det var på et af disse, at Freja Larsen var kommet lidt lang ud da hendes mål.

Og så er vi tilbage ved 11-meter pletten, hvor Freja Larsen nu skulle forsøge at gøre skaden god igen ved at pille et straffespark mere end hendes kollega i hjemmeholdets mål. Begge skoler scorede sikkert på de tre første spark, men så trådte Freja Larsen i karakter og gjorde hendes skade god igen ved at snuppe et straffespark fra Kobberbakkeskolens skytter, og dermed blev den endelige sejr på 7-6, og vi lyver ikke, hvis vi siger, at Freja Larsen var den gladeste spiller på Næstved Stadion denne formiddag.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kobberbakkeskolen - Holmegaardskolen, 6-7

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Alberte Toftgaard, Koberbakkeskolen
Sara Nielsen, Holmegaardskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Signe Wissing, Kobberbakkeskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere