Hurtig kasse betaler sig

Enlig svale: Kampen udviklede sig til at blive en målfattig affære

Drengene fra Nørre Vedby kæmpede godt igen, men blev fældet på en hurtig kasse. (Foto: Bodil Zuschlag)
Drengene fra Nørre Vedby kæmpede godt igen, men blev fældet på en hurtig kasse. (Foto: Bodil Zuschlag)

Nørre Vedby Skoles drenge tog fredag imod drengene fra Sakskøbing Skole. Nørre Vedby-drengene havde virkelig glædet sig til turneringsstart i verdens største skolefodbold-turnering.

— Nøj, hvor har mine drenge glædet sig til at skulle i gang med årets Ekstra Bladet Skolefodbold. De har dagligt spurgt til, hvornår de skulle spille, udtalte Nørre Vedby Skoles træner Hans Henrik Krøll med et smil inden kampstart. Han mente selv, at han stod i spidsen for et hold, som bare var så klar. Holdet bestod af elever fra både 7., 8. og 9. klasse.

En af spillerne er Simon Pedersen fra 8. klasse, som i den grad også var klar til kamp.

— Vi vil simpelthen kæmpe helt vildt, for det kunne være rigtig dejligt at vinde og komme videre i turneringen.

Se kampfakta her.

Victor Baerentzen er havnet i en ægte sandwich. (Foto: Bodil Zuschlag)
Victor Baerentzen er havnet i en ægte sandwich. (Foto: Bodil Zuschlag)

Se også: TV: Absolut godkendt Absalon

En hurtig basse
Kampen startede lige. Ret hurtigt fik Sakskøbing-drengene i god medvind tilkæmpet sig overtaget. Allerede efter tre minutter fik kom kampens første, og skulle det vise sig senere, eneste scoring. Victor Baerentzen lagde med et flot langskud bolden ind i venstre målhjørne helt uden chance for Nørre Vedby-målmand Emil Lønberg. Efter scoringen pressede Sakskøbing på for at udbygge føringen. De sad på det meste af spillet, og Nørre Vedby måtte ofte bare sende bolden ud af farezonen.

Martin Jensen og Tobias Nielsen er på bænken – men i kvindeligt selskab er det vel ok? (Foto: Bodil Zuschlag)
Martin Jensen og Tobias Nielsen er på bænken – men i kvindeligt selskab er det vel ok? (Foto: Bodil Zuschlag)
 

Skuffelse og glæde
I pausen blev der i Nørre Vedby-lejren talt om, at der skulle skubbes op i presspillet, så modstanderne ikke fik så megen plads på midtbanen. På trods af de gode intentioner var det stadig Sakskøbing, som selv med modvind havde overvægt i spillet. I slutningen af kampen kastede Nørre Vedby alt frem for at udligne, men satsningen lykkedes ikke. Sakskøbing Skole vandt dermed kampen 1-0 på det tidlige mål. 

Simon Pedersen var derfor noget slukøret, da Ekstra Bladet Skolefodbold fangede ham efter kampen.

— Øv, det var bare så tæt på. Jeg synes virkelig, at vi gjorde vores bedste. Vi kunne godt have fået den udligning, afslutter Simon dog stadig med håb for næste år. Simon går nemlig i 8. klasse, så han har heldigvis en chance mere næste år.

I Sakskøbing-lejren var der selvfølgelig stor tilfredshed. Målmand Johannes Hansen udtaler sig på alle spilleres vegne.

— Vores fordel er, at vi kender hinanden rigtig godt. Vi viste stor vilje og holdt fokus også til sidst, hvor det virkelig brændte på, udtalte Johannes med et smil på læben.

 

1 af 4 I anden halvleg bliver begge burer holdt rene. (Foto: Bodil Zuschlag)
2 af 4 Der var evige trusler imod Nørre Vedbys mål, men det blev kun en enkelt basse. (Foto: Bodil Zuschlag)
3 af 4 Emil Lønberg er klar til at gribe ind. (Foto: Bodil Zuschlag)
4 af 4 Drengene fra Nørre Vedby kæmpede godt igen, men blev fældet på en hurtig kasse. (Foto: Bodil Zuschlag)