Imponerende indstilling

Seje piger: Tabte 15-0, men aldrig humøret

Pigerne fra Hellested havde en fantastisk indstilling hele vejen igennem.
Pigerne fra Hellested havde en fantastisk indstilling hele vejen igennem.

Pigerne fra Hellested Fri Skole hyggede sig med skolefodbold, men fik klø af pigerne fra Østskolen.

Nogle gange kan man godt se, at der er spillere der er med i klubfodbold, og hvem der ”bare” spiller i skolegården. Specielt i denne kamp viste det sig, at pigerne fra Østskolen var til klubfodbold, mens Hellested hørte til den sidste kategori.

Se fakta om kampen her.

Laure lavede superredninger
Det hører vel også til sjældenhederne at referenterne spotter fidusbamsemodtageren efter kun to minuter, men det var tilfældet i dagens kamp. Det er vel også sjældent at bamsen bliver tildelt målmanden hos det hold der taber med 15-0, men hvis ikke Laure Fetic i Hellesteds mål havde været vågen fra start, så var det gået meget værre. Allerede efter to minuter, diskede hun op med en fabelagtig redning, og det fortsatte hele kampen igennem.

Se også: TV: Lige affære

Se også: Perlernes kamp

Enmandshæren i front
En anden spiller der gjorde sig bemærket hos hjemmeholdet, var Mathilde Hansen. Som en enmandshær lå hun oppe i front og kæmpede det bedste hun havde lært. Og det var faktisk hende, der havde Hellesteds eneste chance til sidst i kampen, og den præsentation var medvirkende årsag til at hun modtog fairplay-håndklædet.

Hos Østskolen, var der naturligvis også en del spillere, der gjorde det godt. En af dem var Sarah Nielsen. Med et ægte hattrick i starten af kampen og fem mål i alt, var hun en af de store profiler.

Se også: Lynmål rystede

Der var også andre spillere der gjorde sig bemærket, men Sarah var naturligvis foregangskvinde.

1 af 2 Men det var pigerne fra Østskolen, der løb med en overbevisende sejr.
2 af 2 Pigerne fra Hellested havde en fantastisk indstilling hele vejen igennem.