Keeper: 'Frygter ikke topscorer'

Skovboskolen: Målmand Mark Stellini tror på guld til Skovboskolen

Luftrummets herre kom først på det hele. Mark Stellini spillede en kanon kamp i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Luftrummets herre kom først på det hele. Mark Stellini spillede en kanon kamp i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Nu er det endelig tid til kvartfinalerne. Vi varmer derfor op til kampene sammen med spillerne. Vi har stillet de samme fem spørgsmål til profilerne fra kredsfinalerne. I denne artikel er det Mark Stellini fra Skovboskolen, der har ordet.

Se også: TV: Italiensk sprællemand i buret

Hvordan har I forberedt jer til kampen?

- Vi har selvfølgelig haft en masse træningspas, og så har vi også haft en træningskamp for at holde os i gang. Kampen vandt vi selvfølgelig, og vi dominerede fuldstændig. Men op til kampen på onsdag har vi ikke en reel taktik. Vi gør bare, som vi plejer, og så ser vi det an, når vi ser holdet.

- Jeg har spillet mod Mahdi Alawie (turneringens topscorer, red.) før, og jeg frygter ham ikke, selvom han er topscorer. Vi har snakket om, hvad forsvaret kan gøre bedre, og det har vi selvfølgelig trænet på.

Hvor meget glæder du dig til kampen?

- Jeg glæder mig meget. Det bliver spændende at se det hold, vi skal spille mod, og hvor mange tilskuere, der kommer til kampen.

Hvordan er stemningen på skolen?

- Jamen stemningen er rigtig god. De glæder sig rigtig meget, og nu bliver det jo federe, når vi har hjemmebane.

Har I planlagt nogle særlige jubelscener, hvis I scorer?

- Det ved jeg ikke helt. Jeg tror bare, at vi tager det lidt, som det kommer.

Hvad tror du, at resultatet bliver?

- Jeg tror, at vi vinder 3-1. Det er svært at sige, men vi kommer til at vinde. Jeg tror på, at vi kommer i finalen - og den vinder vi.

Følg Mark og resten af Skovboskolen, når de skal i aktion mod Højdevangens Skole onsdag 3. april klokken 11.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere