Klarede løjerne

Sikkert: Gæsterne avancerede uden problemer

Mandag tog Store Heddinge Skole imod Strøbyskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Store Heddinge Skoles spillere spillede med kløgt og undlod konfrontationer med de noget større spillere fra udeholdet.

Selvom Strøbyskolen havde overvægten i spillet, så var hjemmeholdet i stand til at skabe enkelte farlige angreb dog uden at få scoret.

Se kampfakta her.

Se også: Trak det længste strå

På sejrskurs
Først i det 11. minut fik gæsterne sat et flot angreb op, hvor en aflevering fra højre side blev spillet skråt bagud i modstanderes straffesparksfelt. Så kunne Miki Sommer bringe Strøbyskolen på sejrskurs.

Strøbyskolen fik underkendt et mål, som korrekt blev dømt offside, inden Alfred Boye kunne score til 2-0, som også var resultatet ved pausen.

I anden halvleg fik værterne tildelt et straffespark, som den tidligere Brøndby og nu HB Køge spiller Frederik Frimann skulle eksekvere. Desværre for kampens udvikling brændte han.

Gæsterne havde endnu et flot opspil magen til det, som gav føringen, men denne gang var Strøbyskolen ikke så effektive som ved scoringen. I det hele taget havde hjemmeholdets målmand flere gode redninger og indgreb.

Mathias Kure med bolden. Foto: Johnny Thorsen
Mathias Kure med bolden. Foto: Johnny Thorsen

Se også: Straffede gæsterne

Sømmet i kisten
I slutningen af kampen lukkede og slukkede Anders Mortensen kampen, da han scorede til 3-0 for sin skole. Endnu engang var der tale om et opspil fra fodboldens ABC.

Nogle af de markante profiler på hjemmeholdet var de to forsvarsspillere Patrick Kasprzak og Mathias Bøgeskov. Førstnævnte ville lærer Jesper Olsen gerne have op på herresenior-holdet i Store Heddinge, men grundet den beskedne alder kan dette ikke lade sig gøre. Også Mathias Kure leverede en stor præstation på højrekanten.

Kampen endte 3-0 til Strøbyskolen, der nu er videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.