Lavede comeback og vandt

Gav aldrig op: Vendte kampen på hovedet

Hjemmeholdet var bagud 0-2, men lavede et storsindet comeback og vandt 4-2. Foto: Kenneth Frohmé
Hjemmeholdet var bagud 0-2, men lavede et storsindet comeback og vandt 4-2. Foto: Kenneth Frohmé

Det blev en hård fight i drengenes kamp mellem Maribo Skole og Privatskolen Nakskov. Holdene dominerede hver sin halvleg. Dog trak Maribo Skole det længste strå og sejrede 4-2.

Se kampfakta her.

Se også: Jævnbyrdig målfest

Lavede flot comeback
Første halvleg blev domineret af Privatskolen Nakskov med flot gennemført angrebsspil, og efter bare seks minutters spil brød Nicklas Jensen igennem og scorede sikkert til 1-0 for gæsterne. Blot ti minutter senere bragte Simon Christensen gæsterne foran med 2-0.

Trods store chancer blev der ikke scoret flere mål i første halvleg, da begge målmænd havde flere store redninger.

I pausen lavede hjemmeholdets træner, Johnny Filbert, en smule om på spillestilen, og det var et helt andet Maribo-hold, der kom på banen. De blæste derudaf, og på to mål af Valdemar Andersen og et mål hver af Frederik Kirkebøl og Benjamin Duljaj blev sejren på 4-2 cementeret.

Hos hjemmeholdet var de store spillere især Jonas Nielsen og målmand Patrick Lundstrøm. Hos udeholdet var målmand Marcus Frank med sine store redninger årsag til, at nederlaget ikke blev større.

Dermed leverede Maribo Skole et flot comeback, og de er dermed videre til næste runde.