Lige ved og næsten

Udtur: Bolden ville ikke ind

Der blev kæmpet lige til det sidste. Foto: Erik Larsen
Der blev kæmpet lige til det sidste. Foto: Erik Larsen

Munkekærskolens piger tog på hjemmebane imod pigerne fra Tune Skole, og det skulle vise sig at blive et tæt opgør.

Inden kampstart nåede Munkekærskolens træner Martin lige at nævne følgende:

- Vi er rigtig godt stillet med spillere i år. Der var en masse interesserede piger, der meldte sig, så det bliver spændende, om vi nu kan forme et stærkt hold.

Vi havde også fat i gæsternes træner Jonas, som sagde:

- Vi er lidt på bar bund angående, hvor vi står styrkemæssigt, da vi ikke fik så meget modstand i vores åbningskamp. Men vi er sikre på, at vi får nok at se til i denne kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Tomandshær på togt

Hjemmeholdet startede bedst
Det skulle vise sig at holde stik, men begge hold kom fint fra start, men det meste af spillet foregik dog på midten, hvor man kæmpede om herredømmet.

I det 7. minut begyndte det at åbne sig lidt, da hjemmeholdets Caroline Vester-Andersen fiskede bolden til sig og fik frit løb mod mål og scorede sikkert. Derefter var der en del chancer til begge hold, men ind ville bolden ikke.

Så stillingen var 1-0, da dommeren fløjtede til pause, og her stod Jonas klar med gode råd til sine piger.

- Vi skal prøve at komme ned bag Munkekærskolens forsvar. Jeg synes, vores forsvar står godt, og vi har stoppet dem, før de blev for farlige, lød det fra gæsternes træner.

Kampen fortsatte som i første halvleg. Tune Skole maste dog på for at få en udligning, men der manglede lige det sidste. Da der var fem minutter tilbage af kampen, slukkede hjemmeholdets  Katrine Høj lyset for gæsterne, da hun gjorde det til 2-0. Katrine fik stukket en bold frem, og den behandlede hun efter fortjeneste, da hun løb fra forsvaret og placerede bolden sikkert i målet.

Kampen sluttede 2-0 til Munkekærskolen, der er videre til næste runde, hvor de skal møde Uglegårdsskolen.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen