Lille Næstved Skole klar til semifinalen

Hæsblæsende: Der blev dømt hele tre straffespark i kampen

Pigerne fra Lille Næstved Skole var lykkelige efter sidste fløjt i kvartfinalen. Foto: Adam Kristoffersen
Pigerne fra Lille Næstved Skole var lykkelige efter sidste fløjt i kvartfinalen. Foto: Adam Kristoffersen

Pigerne fra Lille Næstved Skole er det sidste hold, der er klar til semifinalerne. Det blev de efter en sejr på 3-2 på udebane imod Åvangskolen.

Se også: ZOOM: Åvangskolen - Lille Næstved Skole

Gæsterne bedst fra land
Kampen startede meget lige, men efterhånden fik udeholdet overtaget. Efter ca. et kvarter sparkede Katrine Gerber bolden i mål direkte på hjørnespark. Hun bragte dermed gæsterne i front med 1-0.

Se målet her (Vi beklager lyden af vinden):

Før pausen lykkedes det for Andrea Christensen at nette til 2-0 til gæsterne, der blev pausestillingen.

Straffes på stribe
I anden halvleg kom hjemmeholdet ud med fornyede kræfter. Der blev begået et straffespark imod dem, som Martha Langskov sikkert skød i kassen. Kort efter reduceringen blev der dog begået straffespark i den anden ende. Det sparkede Nicoline Schrøder sikkert ind til stillingen 3-1 til gæsterne.

Med lidt mere end ti minutter tilbage blev der begået endnu et straffespark til hjemmeholdet. Det omsatte Martha Langskov til mål. Der blev dog ikke scoret yderligere, så Lille Næstved Skole vandt med 3-2.

Det betyder, at de er klar til semifinalen imod Frederiksberg Skole. Lille Næstved Skole får hjemmebane i den kamp, der spilles torsdag 11. april kl. 11.

Se livedækningen fra kampen her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Åvangskolen - Lille Næstved Skole, 2-3

Målscorere:

0-1: Katrine Gerber (15.)
0-2: Andrea Brandt (21.)
1-2: Martha Langskov (37.)
1-3: Nicoline Schrøder (38.)
2-3: Martha Langskov (48.)

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere