Matchvinder: Vi var nok lidt heldige

Intens dyst: Der blev gået til stålet, da Midtskolen vandt tæt kamp over Kulsbjerg

Sekundet efter har Magnus Christensen afgjort kampen med sit hovedstød.
Sekundet efter har Magnus Christensen afgjort kampen med sit hovedstød.

Måltavle, mål og det hele står garanteret og sitrer endnu på Stensved Stadion, hvor kampen mellem Kulsbjerg Skole og Midtskolens drenge blev afviklet.

Se kampfakta her

Sikken energi
For hvor var det spændende! Eller som Simon Kjøller fra Midtskolen udtrykte det:

- Sikken energi - både på og uden for banen!

Men lad os begynde forfra. Inden kampen var Midtskolens anfører, Magnus Christensen, noget skeptisk.

TV: Munkene dunkede

- Vores hold er ok, men der er ikke så mange på vores hold, der spiller på et særligt højt niveau. Og der er også nogle, som ikke spiller fodbold mere. Jeg håber dog, vi kan presse dem, og forventer en tæt kamp.

Mange fra klubholdet
Fra Kulsbjerg-lejren lød der optimistiske toner.

- Vi er godt besat på alle pladser, og mange af os kender hinanden fra Nyråd IF.

TV: Pigehold: Vi vil også spille skolefodbold

Kampen startede og blev fra start af en meget lige og intens affære. Der skete simpelthen så meget i den kamp, selvom det kun blev til et enkelt mål. Første gang det for alvor blev farligt, stod Emil Mortensen, Midtskolen, for chancen, men Viktor Larsen i Kulsbjerg-målet afværgede fremragende.

Midt i halvlegen havde Kulsbjerg et par farlige hjørnespark tæt under mål, men Midtskolens forsvar klarede frisag. Halvlegen sluttede med et par chancer til begge hold, men den sidste træfsikkerhed manglede.

TV: Sad på opgøret

Intensitet hele vejen igennem
Anden halvleg fortsatte med samme intense spil. Efter fem minutter troede Magnus Christensen, Midtskolen, at han havde bragt sit hold foran, men målet blev annulleret for offside.

Herefter bølgede det frem og tilbage.

Midt i anden halvlegen kom forløsningen - i hvert fald for Midtskolen. Efter et hjørnespark kunne Magnus Christensen sætte hovedet på en nedfaldsbold og bringe sit hold foran.

TV: Gav navnesøster en god gave

Pressede på for udligning
Og så var der ellers dømt endnu mere pres mod Midtskolens mål. Det ene angreb efter det andet blev sat ind, og chancerne var der også, men de blev brændt gang på gang. I samme angreb havde Kulsbjerg Skole tre store chancer, hvor den ene havnede på målmanden, den anden på overliggeren, og den tredje blev skovlet over et frit mål. Der blev sukket dybt hos hjemmepublikummet!

Midtskolen havde indimellem gode chancer for at cementere sejren, men her var målmand Viktor Larsen en sikker sidste skanse.

Da dommerens slutfløjt, lød kunne Midtskolens spillere række armene i vejret og juble over den snævre sejr.

Straffede modstanderens fejl iskoldt

Stærke keepere
Begge holds målmænd stod fortræffeligt, og det er ikke mindst deres skyld, at det kun blev til ét mål i kampen. Godt spil og lederskab var der også fra de to anførere.

Efter kampen indrømmede Magnus Christensen, at det var en kamp, som kunne gå til begge sider.

- Vi var nok lidt heldige, og så havde de en god keeper. Men omvendt mener jeg, at vi fik underkendt to mål.

Tunet til kamp: Tre tomålsskytter