Mestrene videre

Klar til næste runde: Drengene fra Skovboskolen er sikkert videre til næste runde

Drengene fra Skovboskolen fik en fin start på årets turnering. (Foto: Johnny Thorsen)
Drengene fra Skovboskolen fik en fin start på årets turnering. (Foto: Johnny Thorsen)

Det er altid spændende at følge de regerende mestres første kamp. Kan man leve op til niveauet fra sidste sæson, hvor mange spillere er tilbage og hvor ligger til psykiske pres hos mestrene ellers hos modstanderen fra Kristinedalskolen?

Lad os starte med det første spørgsmål, ja Skovboskolen har et højt niveau igen i år med mange spændende spillere, der kan noget på egen hånd. Ikke mindst de nye folk i 'klassen'.

Ekstra Bladet Skolefodbold fik en lille sludder med Andreas Fischer 'Man of the match' i finalen version 2014-2015, som var med på sidelinjen til kampen.

— Der er fem spillere tilbage fra sidste år. Casper Olsen, som i år bærer anførerbindet, Mikkel Jensen i angrebet, Markus Nielsen i midterforsvaret, Nicklas Lynge også midterforsvar og endelig Christoffer Schalck også i forsvaret, lød det fra Andreas inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Kølig kynisme bag sejr

Der var god opbakning til de forsvarende mestre. (Foto: Johnny Thorsen)
Der var god opbakning til de forsvarende mestre. (Foto: Johnny Thorsen)
 

De nye er stærke
Mange af de nye i 'klassen' supplerer de rutinerede folk rigtig godt og er meget løbe-villige. Hvad angik spørgsmålet om det psykiske, så kom Skovboskolen sig hurtigt og havde i det meste af kampen momentum, selvom gæsterne fra Kirstinedalsskolen også havde deres chancer på omstillinger.
Den nye målmand Mads Fischer i Skovboskolens mål blev bestemt holdt varmt og holdt da også 'buret' rent i sin første skolekamp. Den opmærksomme læser vil nok ligge mærke til efternavnet Fisher. Det er nemlig Andreas Fischers lillebror.

Det var Skovboskolen, der fra start havde momentum og havde indenfor kampens første femten minutter flere gode forsøg.

I det femtende minut kom så forløsningen, da Mikkel Jensen på højrekant modtog en dyb stikning, som han resolut spillede skråt bagud til en helt fri Sebastian Drost, som bare skulle sætte en inderside på bolden og så var mestrene foran.

Marcus jubler, efter han har headet bolden i kassen. (Foto: Henrik Schou) Nyheder - 30. apr. 2015 - kl. 19:17 TV: Matchvinder: Jeg drømte om det

Kirstinedalsskolen havde i venstrekanten Ali Alabidi en spændende dribler, som i flere tilfælde drev gæk med Skovboskolens højre flanke dog uden rigtig at få noget ud af det.

Kristinedalskolen kæmpede godt, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)
Kristinedalskolen kæmpede godt, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Flere mål på vej
Efter en peptalk fra Kirstinedalskolens lærer Steffen Petersen havde man forventet et sandt stormvejr på hjemmeholdets mål, men det blev kun et lille vindpust. I stedet satte mestrene turbo på deres spil, og i det 37. minut fik Skovboskolen tilkendt et straffespark, som Nicklas Lynge sikkert omsatte til mål fra 11-meterpletten.

Mads Fisher i Skovboskolens mål spillede med stor autoritet og dirigerede dygtigt sine forsvarsspillere. Han lever bestemt op til brormands kvaliteter. Så er der lige Skovboskolens anfører Casper Olsen, som bare er det hele værd. Han afsluttede en sublim præstation med at score til 4-0, inden da havde Marcus Oscar Larsen gjort det til 3-0.

De forsvarende mestre fra Skovboskolen er dermed videre med en 4-0 sejr.